Udvikling af energieffektivt og helbredsfremmende lys til ældresektoren

Projektet har udvikling af energieffektivt og helbredsfremmende lys til ældre borgere i almennyttige eller beskyttede boliger samt på plejehjem og andre former for bosteder og institutioner.
Projektet har derfor omfattet udarbejdelse af to LED-lysdesigns - et der varierer i styrke over dagen, og et der varierer i både styrke og farvesammensætning - der i randomiseret rækkefølge er blevet testet i 20 private boliger i Albertslund hos beboere over 65 år.
Projektbeskrivelse

Projektet har udvikling af energieffektivt og helbredsfremmende lys til ældre borgere i almennyttige eller beskyttede boliger samt på plejehjem og andre former for bosteder og institutioner til formål og består af tre dele:

  1. Kortlægning, indsamling og analyse af god praksis med henblik på at undersøge hvilke lyskilder og armaturer, lysdesign samt arkitektur, der skaber gode resultater i for brugernes sundhedstilstand og trivsel. Der lægges vægt på projekter, som er dokumenterede mht. energiforbrug og effekt på sundhed. Denne del omfatter studietur i Europa.
  2. Pilotprojekt i min. 20 boliger i Albertslund Kommune med henblik på at foretage evidensbaseret undersøgelse af, hvordan nye energieffektive beslysningsløsninger (LED) påvirker dele af helbredet. Denne del af undersøgelsen omfatter lægevidenskabelige undersøgelser af forsøgspersomerne, colorspektral karaterisering af lyskilder samt lystekniske målinger af belysningsløsninger i bomiljøer.
  3. På baggrund af den i fase 1 indsamlede viden og resultaterne af pilotprojektet udarbejdes en håndbog, der præsenterer informationerne med henblik på at give beslutningstagere i kommuner, almennyttige boligselskaber og andre et bedre grundlag at vælge belysningsløsninger ud fra.

Projektet slutter med konference, hvor viden og resultater formidles til kommuner, regioner, hospitaler og rådgivere.

Resultater

Projektets formål har været at undersøge sammenhængen mellem kunstig belysning og ældres døgnrytme nærmere.

 

Andelen af medborgere over 65 vokser og vil fortsat gøre det frem mod 2040. Det er derfor af afgørende vigtighed for samfundet såvel som den enkelte borger, at ældre trives bedst muligt, længst muligt.

 

Dagslys påvirker både kroppens hormonproduktion og har dermed betydning for vores døgnrytme, humør og generelle trivsel. Men når øjnene ældes, bliver det sværere at optage lyset, og ældre kommer sjældent helt så ofte ud i dagslyset som yngre. Er det muligt at afhjælpe nogle af disse gener ved hjælp af kunstig belysning, kan der derfor være store gevinster at hente.

I denne forbindelse er det relevant at kigge på den energieffektive LED-teknologi, der efterhånden er så veludviklet, at det er muligt at styre både lysets styrke, farvetemperatur og spektrale fordeling, hvormed en naturlig dagslyscyklus kan efterlignes.

 

Projektet har derfor omfattet udarbejdelse af to LED-lysdesigns - et der varierer i styrke over dagen, og et der varierer i både styrke og farvesammensætning - der i randomiseret rækkefølge er blevet testet i 20 private boliger i Albertslund hos beboere over 65 år. Forsøget har omfattet dataindsamling ved baseline samt i slutningen af de to forsøgsperioder på hver tre uger bestående af øjenundersøgelser, aktivitetsmålinger, dagbøger og kvalitative spørgeskemaer samt spytprøver med henblik på at måle deltagernes melatonin-niveau.

 

Analysen af de indsamlede data viste, at de fleste deltagere havde en optimal døgnrytmeregulation, inden forsøget gik i gang, men for de, som ikke havde, kunne vi se, at en bedre indendørsbelysning øgede søvnkvalitet og velbefindende. Derudover var belysningsløsningen mere energieffektiv end en tilsvarende løsning med andre teknologier havde været - hvad enten man havde benyttet glødepærer, halogen eller sparepærer.

Key figures

Periode:
2013 - 2015
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
1,28 mio.
Støttebeløb:
1,99 mio.
Støtteprocent:
61 %
Projektbudget:
3,28 mio.

Kategori

Oprindelig title
Udvikling af energieffektivt og helbredsfremmende lys til ældresektoren
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 345-026

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk