Udvikling af værktøjer til design af filtre til geotermiske anlæg (PERFORM II DK)

Afdeling for Geokemi

Det overordnede formål er at udvikle en filterteknologi til ekstraktion af kemiske elementer i forbin-delse med geotermiske anlæg. Teknologien forventes at være egnet til eftermontering på eksisterende anlæg og til indbygning i nyetablerede geotermiske anlæg. Dette bidrager til den grønne omstilling af energisektoren i EU.

Projektbeskrivelse

I PERFORM II-projektet udvikles en ny filterteknologi, der sigter mod at bidrage til en omkostningseffektiv, bæredygtig og klimaneutral geotermisk varmeproduktion. Formålet med projektet er at reducere miljøpåvirkning og driftsudgifter samt understøtte pålidelig og bæredygtig geotermisk energiproduktion. Dette mål vil blive opnået ved at udføre essentiel forskning og udvikling, som forudsætter et indgående kendskab til sammensætningen af det geotermiske vand, geokemiske processer, samt avanceret geokemisk modellering af kemiske processer. Den opnåede indsigt vil blive anvendt i udviklingen af en innovativ filterteknologi, som fjerner uønskede ioner for at forebygge ”scaling” og korrosion, mindsker mængden af affald med naturligt forekommende radioaktivt materiale (NORM) og – hvis muligt – ekstraherer værdifulde metaller, som kan tilføre anlæg en ekstra økonomisk gevinst.
Fokus for PERFORM II DK er at udvikle en komplet filterdesignpakke, som inkluderer laboratorieforsøg og numeriske modeller til at forudsige filterets ydeevne og validere filterteknologien gennem pilot- og demonstrationsforsøg på geotermiske anlæg. Fokus i det Danske delprojekt er den grundlæggende forståelse af, hvorfor filtrene virker koblet med en række numeriske modelberegninger der tilsammen udgør et stærkt redskab, der kan anvendes til design af filtrene i mange forskellige sammenhænge.

Key figures

Periode:
2022 - 2025
Bevillingsår:
2022
Egen finansiering:
0,26 mio.
Støttebeløb:
2,30 mio.
Støtteprocent:
90 %
Projektbudget:
2,55 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Keywords
Geotermi Vedvarende energiudvinding
Projekttype
Internationalt - ikke IEA Forskning Udvikling Demonstration
Journalnummer
64022-5003

Deltagere

GEUS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
GEUS 2.30 mio. 0.26 mio.

Kontakt

Kontakperson
Claus Kjøller
Adresse

Adresse: Øster Voldgade 10, 1350 København K

Tlf.: 38 14 20 00 / 51 72 82 02 (projektleder)

Hjemmeside: www.geus.dk

Email
clkj@geus.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk