Valg af optimalt system for energieffektiv lysstyring

Institut for Byggeri, By og Miljø
6-8 højkvalitets systemer til lysstyring gennemtestes i SBi's lyslaboratorium for at kortlægge styrker og svagheder. Producenterne skal bruge denne feedback til at løse nogle af de tekniske og formidlingsmæssige problemer, der indtil nu har forhindret en større udbredelse af energibesparende lysstyringssystemer
Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.
Projektbeskrivelse
6-8 højkvalitets systemer til lysstyring gennemtestes i SBi's lyslaboratorium for at kortlægge styrker og svagheder. Producenterne skal bruge denne feedback til at løse nogle af de tekniske og formidlingsmæssige problemer, der indtil nu har forhindret en større udbredelse af energibesparende lysstyringssystemer
Resultater

Et casestudie af åben sløjfe (open-loop) og lukket sløjfe (closed-loop) systemer til dagslysstyring viser, at for begge systemer var opretholdelsen af den ønskede belysningsstyrke og det resulterende elforbrug stærkt afhængig af, hvordan indstillingen af setpunktet blev foretaget fra starten. For begge systemer var det vanskeligt at indstille og kalibrere det ønskede setpunkt. Et af systemerne var afhængigt af en specifik vejrtype ved installation, og forudsætninger som vejrforhold kan skabe problemer i  forhold til installation. Det kan være problemer forbundet med systemer, som kun kan betjenes af eksperter, da ved systemets levetid forældres ekspertisen, som der skal til for at re-installere systemerne ved ændring af brug af lokaler. Når brugerne selv har mulighed for at justere lysudsendelsen, efter systemet er taget i brug, medfører det som regel tilfredshed hos brugeren, men kan have indflydelse på energiforbruget.

Standby effekten varier meget mellem systemer. Ved lavere energiforbrug i lysinstallationer kan standby effekten få en betydning i det endelige energiregnskab. Systemers minimum energiforbrug ved nedregulering har en betydning for dage, hvor der er tilstrækkeligt med dagslys. Systemerne skal helst køre på en lav standby effekt i tilfælde af tilstrækkeligt dagslys.  Energiforbruget afhænger også af systemernes reaktionstid. Når systemerne er programmerede til at reagere hurtigt på ændringer i dagslys, medfører det større besparelser, men det kan være på bekostning af slutbrugertilfredshed med systemet.

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på. De kloge spørgsmål, som skal stilles inden styringssystem vælges, er blandt andet:

  1. Hvilke forudsætninger er der for indstilling af systemet (specifikke vejrforhold, mørklægning, etc.)?

  2. Hvor nemt er det for bygningsdriften/ejeren at betjene systemet (se eksempler)?

  3. Husk at mange muligheder ikke nødvendigvis er en fordel

  4. Hvilke forprogrammerede indstillinger er der i systemet (hvilke konsekvenser kan de have for energiforbrug og brugertilfredshed)?

Gennem projektforløbet blev der i samarbejde med DELTA Lys afholdt en række miniseminarer, hvori deltog godt 1200 personer, en blanding af projekterende og teknikere/montører. Teknikerne og montørerne var absolut i flertal. En række forskellige el-automatik firmaer, heriblandt LK, Servodan og Vanpee, udstillede hver gang deres reguleringssystem med en kort præsentation af det enkelte systems muligheder. Under seminarierne fik deltagerne så lov til at prøve at indregulere hvert system efter nogle fiktive belysningsmålinger. Ligesom i vores egne laboratoriemålinger, viste det sig at være vanskeligt at indstille de forskellige systemer, bortset fra et enkelt system, som deltagerne kunne få til at fungere i løbet af ca. 20 min.

Projektet er afsluttet med en kort, afslutningsrapport, der beskriver forsøgsgangen og vanskelighederne ved at få systemerne til at fungere hensigtsmæssigt. Hovedvægten i rapporten ligger på sammenligningen mellem et open-loop system og et closed-loop system.

Key figures

Periode:
2007 - 2016
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
1,02 mio.
Støttebeløb:
1,04 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
2,07 mio.

Kategori

Oprindelig title
Valg af optimalt system for energieffektiv lysstyring
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 339-041

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk