Ventilationssamspil

I projektet udvikles en styring til InVentilates nyudviklede mikroventilationsenhed ”MicroVent”, der kan monteres direkte i en bygnings klimaskærm. Styringen vil benytte mere avancerede reguleringsalgoritmer. Under udvikling af styringen vil erfaringer med EiSE-strategien for energieffektiv drift af klimaanlæg blive udnyttet.
Arbejdet i projektet har lavet et grundlag for, at dette optimerede samspil kan fungere i mindre fysisk skala og med en bred vifte af renoveringsniveauer.
Projektbeskrivelse

I projektet udvikles en styring til InVentilates nyudviklede mikroventilationsenhed ”MicroVent”, der kan monteres direkte i en bygnings klimaskærm, og som derfor egner sig særligt godt til trinvis energirenovering af eksisterende bygninger op til niveauet for energikravene i 2015. For at kunne optimere samspillet mellem MicroVent og bygningens eksisterende installationer skal styringen kunne registrere tilstanden eller påvirke driften af andre anlæg. Den nye styring vil benytte mere avancerede reguleringsalgoritmer, som udregner termisk masse, brugsmønster, forureningsniveau, fugtakkumulation, overskudsvarme og varmeprofil. Under udvikling af styringen vil erfaringer med den energieffektive EiSE-stratregi blive udnyttet.

Resultater

Mikroventilation er meget egnet til successive renoveringsopgaver og kan virke autonomt rum for rum. Selvom mikroventilation kan fungere uafhængig af andre indeklimasystemer, så er det projektets ønske at spare energi ved at øge samspillet med andre anlæg. Det kan gøres ved, - at optimere samspillet mellem de forskellige indeklimasystemer (ventilation, varme, køling) og derved mindske det samlede energi- og/eller miljøbelastning.

- at udbrede anvendelsen af mikroventilation på renoveringsmarkedet ved at gøre det nemmere at renovere trinvist i en bygning og samtidigt sikre, at ældre indeklimasystemer kan virke i samspil med mikroventilationssystemet.

Arbejdet i projektet har lavet et grundlag for, at dette optimerede samspil kan fungere i mindre fysisk skala og med en bred vifte af renoveringsniveauer. En af de store udfordringer i projektet var, at renovering med mikroventilation i mange situationer besværliggøres ved, at systemet skal kunne spille sammen med mange forskellige ældre og nye anlæg. Efter analyser valgte vi at fokusere på integration med primært ældre og ”enkle” systemer. Det blev hurtigt klar for os, at størstedelen af bygningsudstyr i danske bygninger har nogle forholdsvis enkle snitflader (hvis nogen).

Oprindeligt havde vi forestillet os, at det i nogle renoveringsopgaver kunne være fordelagtigt at bibeholde det eksisterende ventilationssystem eller udsugning, som så kan virke som ekstrakapacitet ved større belastninger. Vores konklusion med dette var, at det ofte kan være fordelagtigt at benytte eksisterende udsugningsanlæg som ekstrakapacitet i situationer, hvor der kræves særligt stort luftskifte f.eks. til frikøling.

Teoretisk set kunne vi benytte mere avancerede reguleringsalgoritmer, som udregner eksempelvis termisk masse, brugsmønster og dagscyklus samt vi kunne benytte vejrprognoser. I stedet for disse high-end løsninger valgte vi at fokusere på mere lavpraktiske metoder, som ville være mere overskuelige for personen, som skal implementere det. Hellere noget enkelt, som bliver brugt ofte i stedet for en optimeret løsning, som kun sjældent vil komme fuldt i brug (og samtidigt være implementeret korrekt).

Key figures

Periode:
2012 - 2014
Bevillingsår:
2012
Egen finansiering:
0,57 mio.
Støttebeløb:
0,60 mio.
Støtteprocent:
51 %
Projektbudget:
1,17 mio.

Kategori

Oprindelig title
Ventilationssamspil
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 344-028

Deltagere

INVENTILATE ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej)
INVENTILATE ApS

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk