Vingedesign

I delprojektet 'Eksperimentel verifikation af tykke profiler' er der etableret en målemetode til måling af profilkarakteristikker for profilsektioner i vindtunnel (Velux). Metoden er verificeret på to profiltyper: NACA 63-215 og Risø-1. Der er foretaget en kalibrering og opmåling af vindtunnelen og for de nævnte profiltyper er der målt statiske og dynamiske profilkarakteristikker. Der er i sidste halvdel af 1997 foretaget målinger på tre tykke profilsektioner. Til profildesign er der etableret en multipunkt invers profildesignmetode, hvor flere driftpunkter kan håndteres samtidigt og både strukturelle og aerodynamiske hensyn kan inddrages i optimeringen. Ved hjælp af denne metode er der udviklet en profilfamilie, RISØ-A-XX. I rotordesignkomplekset er der implementeret en støjmodel som indregner den rumlige udbredelse af den aerodynamiske støj fra en vindmøllerotor. Den eksperimentelle del, som omhandler en samtidig måling af støjens frekvensspektrum og inflowet til vingen, er gennemført i sidste halvdel af 1997. Indenfor delprojektet 'Reduktion af ekstremlaster' er der foretaget et omfattende metodestudie af specielt statistiske baserede frekvensdomæne metoder. Resultatet af delprojektet er en anbefalet metode til fastlæggelse af ekstremlaster, som kan benyttes under såvel stilstand som under drift. Indenfor materialedelen af projektet er der foretaget materialevalg til prøveelementer for måling af stivheds-, styrke- og stabilitetsegenskaber. De deltagende vingeproducenter (LM og Vestas) har femstillet prøveemner og der er foretaget målinger af trækstyrke, trykstyrke og forskydsegenskaber. Resultaterne er samlet i to rapporter og repræsenterer en karakterisering af materialerne under statisk (korttids) belastning. Målinger under udmattelsesbelastningerne, målinger ved lav temperatur og målinger ved små tøjninger under belastning på tværs af hovedfiberretningen, er gennemført i 1997. Der er målt udmattelsesdata for de valgte materialekonfigurationer (glas/polyester og kul/polyester). Brudlevetiden samtudmattelsesdiagrammer er optegnet og der er målt stivhedsændringer under udmattelsesforløbet. Hastigheden af stivhedsændringen er målt og relateret til den aktulle spænding. På den baggrund er der etableret en modelsammenhæng imellem den normaliserede hastighed og spændingen, og konstanter i relationen er bestemt. Ved hjælp af denne relation er stivhedsbaserede udmattelsesdiagrammer konstrueret, og disse er sammenlignet med brud-levetidskurverne. I delprojektet omhandlende dæmpning er fasevinklen målt ved forskellige temperaturer og frekvenser for ren polyester. Tabsfaktorene er for to kompositter målt ved en metode baseret på hystereseloops fra udmattelse fastlagt. Dermed er dæmpningens ændring ved stigende skadesniveau under udmattelse. En simpel model for komposittens dæmpning som funktion af matrixdæmpningen og fiberandelen og orientering er etableret. Undersøgelserne viser at en komposits totale dæmpning er ca. 10% af matrixens dæmpning