ViPES2X : Fully AI-driven Virtual Power Plant for Energy Storage and Power to X

Formålet med projektet er at demonstrere metoder til at reducere omkostningerne til brintproduktion og forøge batteriers levetid ved at byde batterier og elektrolyseenheder ind i relevante markeder i en portefølje med langsommere reagerende enheder som varmepumper og komponenter i fjernvarmenettet.

Projektbeskrivelse

Behovet for at dimensionere aktiver som batterier, elektrolysatorer og andre former for energilagring stiger i takt med, at energisystemets kompleksitet vokser. Det samme gør behovet for at drive dem effektivt i nettet for at holde CO2-udledninger og energiomkostninger så lave som muligt.

Dette projekt vil udvikle et fuldt AI-drevet virtuelt kraftværk (VPP), som ved hjem af selvforbedrende algoritmer kan drive energilagre og Power-to-X (P2X) systemer optimalt.

VPP’et vil i realtid kunne forudsige driftsomkostningerne (energipriser, tab og degradering) og sam- menligne med indkomst (energiimportbesparelser og indtægter fra balancering af markeder).

Projektet vil demonstrere en omkostningsreduktion på 15 % for brintproduktion ved at forudsige system- slitage, en 15-20 % stigning i batterilevetid ved at forudsige nedbrud på lang sigt og en 45 % reduktion i nedbrydningen af batterier ved at samle og optimere batterisystemer med langsommere reagerende belast- ninger som fjernvarme og varmepumper.

Projektejeren Hybrid Greentech vil udvikle og demonstrere VPP'et ved brug af banebrydende forskning fra DTU Energy, DTU Wind Energy and Energy Systems og Imperial College London.

Green Hydrogen Systems og Lhyfe forventer at implementere VPP’et i deres elektrolysatorer og Siemens Gamesa Renewable Energy at aggregere deres batterisystemer med brug af det.

 

ViPES2X

Key figures

Periode:
2023 - 2025
Bevillingsår:
2023
Egen finansiering:
4,52 mio.
Støttebeløb:
8,39 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
12,91 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Keywords
Flexibilitetsydelser Power-to-X Softwareløsninger
Projekttype
Udvikling Demonstration
Journalnummer
640222-496237

Deltagere

Hybrid Greentech Energy Intelligence ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Hybrid Greentech Energy Intelligence ApS 4.37 mio. 2.91 mio.
Siemens Gamesa Renewable Energy 0.28 mio. 0.41 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.11 mio. 0.12 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.11 mio. 0.12 mio.
Green Hydrogen Systems A/S 0.18 mio. 0.27 mio.
Physics Dept., Imperial College London 0.75 mio. 0.08 mio.

Kontakt

Kontakperson
Christoffer Greisen
Adresse

Adresse: Høje Taastrup Boulevard 23A, 2630 Taastrup
Tlf.:    +45 50 31 10 02                   

Hjemmeside: www.hybridgreentech.com

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk