ACT - ACtive Transducer
Formål: Med dagens teknologi er højeffektive switch mode, klasse D, forstærkere baseret på puls bredde modulation, PWM, realiserbare. Med klasse D teknikken kan consumer audio systemer drage stor fordel af klasse D teknikkens væsentligt forøgede energieffektivitet samt kompakthed, da de ikke behøver store køleplader, og særdeles vigtigt, reduceret pris. Emnet for dette projekt er en total integration af switch mode audio effektforstærkere og elektrodynamisk højttalere til en enkelt enhed, med brug af højttalerens svingspole som udgangsfilter for forstærkeren, med perspektiver som markant nedbragte system energitab, system størrelse og -pris. Udførelse: Standard switch mode audio forstærkere og højttalere på markedet er designede for brug i traditionelle audio systemer, og kan ikke uden væsentlige modifikationer bruges i det integrerede system uden at kompromittere energieffektiviteten, hvorfor teknikker til dedikering af forstærker og højttaler til dette formål har haft hovedprioritet i dette projekt. Projektet har givet et grundlæggende studie af tabsmekanismerne i højttalere og forstærkere, og forslag til optimering er givet for at reducere det samlede systems effekttab og pris, uden at kompromittere dets audio ydelse. De teoretiske resultater er verificeret ved målinger og lytteforsøg på en bashøjttaler med forskellige prototype forstærkere. Resultater: Målene var: 1) 4 gange højere virkningsgrad for kombinationen af forstærker og højttaler. 2) betydelige komponent og materiale besparelser, bl.a. total eliminering af kølepladen. 3) halvering af tomgangstabene ift. ICEpower teknologien. Nogle af de resultater, der er opnået i projektet, er redesign og optimering af delene i en højttaler, så den kan anvendes som udgangsfilter for forstærkeren, uden væsentlige effekttab, og retningslinier for integrering af højttaler og forstærker med en markant reduktion af systemets effekttab til følge. Endvidere har arbejdet i projektet resulteret i nye topologier til switch mode forstærkere med særdeles høj audio ydelse til en særdeles lav pris. De opnåede mål er: 1) halvering af effekttabet ved fuld udgangseffekt for kombinationen af forstærker og højttaler. 2) betydelige komponent og materiale besparelse, i form af eliminering af kølepladen og udgangsfilter. 3) reduktion på mindst en faktor 2 af de samlede tomgangstab. Konklusion: Deltagerne har stort set opnået det forventede af projektet. Den viden og de praktiske eksperimenter har betydet at virksomhederne i fremtiden kan realisere aktive transducere til basområdet, mens der skal arbejdes videre på mellemtone- og diskantområdet. Det er en viden der vil blive brugt i fremtidige produkter. Projektet har generelt levet op til forventningerne. Deltagerne har fået et generelt overblik over kendte topologier og deres fordele og ulemper, har fået en række nye kredsløb som åbner nye muligheder i forbindelse med aktive transducere
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
BANG & OLUFSEN A/S | ||
Danmarks Statistik. |
Kontakt
Bygning 325
DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
Andersen, Michael, A.E. , 45881633, ma@eltek.dtu.dk
Øvr. Partnere: Bang og Olufsen PowerHouse Aps; vifa/scan-speak a/s; ØRSTED-DTU