Energibesparelser på renseanlæg

Der er sket en kraftig udbygning af Danmarks Renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse i forbindelse med Vandmiljøplan I's iværksættelse i 1987. De nye anlæg med en belastning på omkring 8,2 millioner PE har et betydeligt elforbrug, som kan beregnes til ca. 290 gWh (via et nøgletal på 35 kWh per PE per år), hvilket udgør knapt 1% af det danske elforbrug (total forbrug ca. 32000 gWh i 1995-1999). Dette forbrug sker på ca. 1200 anlæg. Hovedparten af elforbruget findes på de største anlæg. Omkring 70% af belastningen og dermed også hovedparten af energiforbruget sker på de største 60 anlæg, som har en kapacitet på over 50.000 PE. Da de fleste danske anlæg er relativt nye og har en lang levetid, er det i dette projekt valgt at fokusere på mulighederne ved optimering af eksisterende processer og udstyr. Der er foretaget undersøgelser af mulighederne for at opnå besparelser ved integreret optimering af processer og det maskinelle udstyrs energiudnyttelse. Besparelserne skal således nås samtidig med, at kravene overholdes til renseanlæggenes udledning. Energikortlægning på det enkelte renseanlæg er det første skrudt på vejen til at analysere mulige energibesparelser. Det er rart at 'fange de store fisk' først, som også betyder mest for anlæggets driftsøkonomi og miljøbelastning via drivhusgasser. Der kan være en stor forskel i vurderingen af energiforbruget opgjort per PE og per m3 (nøgletal). Et anlæg har det højeste energiforbrug per m3, men har det laveste forbrug opgjort per PE. Forklaringen er her, at belastningen målt som PE (60 og BI5 per person per døgn) fremkommer i relativt færre m3. Energispareloven bør kunne sikre, at besparelserne lokaliseres og sættes i værk. Flere af projektets resultater kan iværksættes efter relativt mindre forarbejde. Sammenligning af anlæg baseret alene på nøgletal har derfor begrænset værdi til vurdering af mulighederne for at opnå besparelser. De højeste besparelser for bioreaktorerne kræver, at der foretages nøjere målinger af udstyrets driftstilstand og foretages vurderinger af processerne. Effektmålere og on-line sensorer, samt effektiv databehandling er væsentlige hjælpemidler for nøje at følge udviklingen og sikre, at der ikke sker fald i renseeffektiviteten