GREENSHIP - Green Liner Shipping

Med en fælles bevilling på 8,50 mio. kr. til forskning, udvikling og demonstration bidrager Det Strategiske Forskningsråd og EUDP i samarbejde til at gøre skibstransport grønnere gennem projektet GREENSHIP - Green Liner Shipping.. Målet med forskningen er at udvikle en algoritme, der kan modellere den optimale udnyttelse af kapaciteten med den rette balance mellem vægt og fylde. Samtidig udvikles en række algoritmer, der bedre kan modellere den optimale lastning af containere i forhold til samarbejde, transittid og serviceniveau.

Projektbeskrivelse

International transport udgør en af de største udfordringer i bestræbelserne på at begrænse udledningen af drivhusgasser, da det er meget svært at regulere udledningen for dette marked. En signifikant del af den internationale transport sker på containerskibe, som er afhængige af fossilt brændstof, da der ikke findes realistiske alternativer. Projektet vil undersøge hvorledes optimeringsværktøjer kan bruges til at nedbringe brændstofforbruget af containerskibe. Dels vil der blive udviklet beslutningsstøtte systemer til planlægning af bedre last-mix, således at volumen og vægtbegrænsningerne på containerskibe udnyttes til det yderste. Ved at udnytte kapaciteten af skibe til det yderste mindskes brændstofforbruget pr. container. Endvidere vil der blive udviklet beslutningsstøtte værktøjer til design af rute-net hvor flere partnere deles om brugen af større, og dermed mere energi-effektive, skibe. De udviklede prototype værktøjer vil blive afprøvet i praksis på problemer fra Maersk Line, og energi-besparelsen vil blive demonstreret og dokumenteret.

Forskningsdelen omhandler modeller, der dels sikrer en optimeret pakning af lasten på skibene, og som dels sikrer optimeret logistik. Fragtskibe har en vis kapacitet i forhold til både vægt og fylde. Målet med forskningen er at udvikle en algoritme, der kan modellere den optimale udnyttelse af kapaciteten med den rette balance mellem vægt og fylde. Samtidig udvikles en række algoritmer, der bedre kan modellere den optimale lastning af containere i forhold til samarbejde, transittid og serviceniveau.

I forskningsdelen af projektet deltager desuden DTU Transport og IT-Universitetet, der med specialiseret viden og erfaring fra relevante projekter kan bidrage til udvikling af de komplekse modeller.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
2,64 mio.
Støttebeløb:
7,45 mio.
Støtteprocent:
74 %
Projektbudget:
10,09 mio.

Kategori

Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1313-00005B

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 4.09 mio. 1.41 mio.
IT-Universitet 1.54 mio. 0.54 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.92 mio. 0.59 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk