IEA HPP Annex 44 Nøgletal for energieffektive supermarkeder

Formålet er at udvikle nøgletal for energieffektive supermarkeder baseret på målinger og monitorerede data og gøre den udviklede viden og nøgletal tilgængelige for beslutningstagere, med henblik på benchmarking og udvikling af energieffektive strategier for supermarkeders bygninger og tekniske installationer.
Projektbeskrivelse

IEA HPC Annex 44 “Nøgletal for energieffektive supermarkeder” undersøger nøgletal, der gør det muligt at vurdere energieffektiviteten for et enkelt supermarked, mellem supermarkeder i en kæde, mellem kæder eller mellem supermarkeder i forskellige regioner eller lande.

Nøgletal er nødvendige for at omdanne måledata til viden om energieffektivitet. Nøgletal bygger på parametre som supermarkedets størrelse, åbningstiden, størrelsen af køleanlæg, vejrdata og energispare-foranstaltninger. Når energiforbruget sammenholdes med disse parametre kan nøgletal beregnes og energiforbruget kan vurderes: Er det relativt højt, normalt, eller relativt lavt.

Partnerne, der repræsenterer Holland, Sverige og Danmark, analyserer data fra supermarkeder i deres respektive lande og udveksler metode og resultater. For den danske del af projektet vil resultaterne blive fremlagt på en workshop for interessenter, det vil sige supermarkedsoperatører og de servicefirmaer, som leverer og servicere de tekniske installationer.

Resultater

Formålet med projektet har været at udvikle nøgletal for energieffektive supermarkeder baseret på målinger og moniteringsdata fra bl.a. Danfoss’ overvågningsudstyr. Den samlede internationale viden på området og nøgletal er gjort tilgængelig for beslutningstagere med henblik på. benchmarking og udvikling af energieffektive løsninger for supermarkeder i såvel bygninger som tekniske installationer.

Projektdeltagerne har hjemtaget og formidlet vigtig viden fra omfattende udenlandske studier af energieffektive supermarkeder, som vil medvirke til at underbygge Danmarks førende position på køleområdet.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
0,55 mio.
Støttebeløb:
0,90 mio.
Støtteprocent:
62 %
Projektbudget:
1,45 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64015-0052

Dokumenter

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.54 mio. 0.29 mio.
Danfoss A/S 0.13 mio. 0.20 mio.
IPU 0.18 mio. 0.04 mio.
SUPER KØL A/S 0.05 mio. 0.02 mio.

Kontakt

Kontakperson
Christian Heerup
Adresse

Gregersensvej 2

Postnr.: 2630

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk