IEC TC88 lynbeskyttelse

I perioden omkring 1994-1996 blev det i stigende grad klart, at lynskader på elproducerende vindmøller var et langt større problem end hidtil antaget. Årsagen til det stigende antal skader skal søges dels i antallet af vindmøller, dels i deres stadig stigende størrelse/højde, der medfører en stigende sandsynlighed for, at de rammes af lynnedslag.

Projektbeskrivelse

Projektforslaget blev godkendt TC88 i marts 1998 og en international projektgruppe dannet med deltagere fra USA, UK, NL, DE, SE, DK, FI og FR og med dansk projektleder. Arbejdet startede i efteråret 1998 og afsluttedes omkring årsskiftet 200/2001 med rapportens godkendelse efter international kommentering og afstemning. Rapporten blev slutredigeret i løbet af 2001 og fremsendt til IEC for publicering i januar 2002. Rapporten behandler i 9 kapitler emnet og afslutter i kapitel 10 med anbefalinger til fortsat arbejde indenfor området. Overskrifterne for de enkelte kapitler er: 1. Rammer for arbejdet, 2. Lyn og vindmøller, 3. Skadesstatistikker, 4. Vurdering af risikoen for lynskader på en vindmølle, 5. Beskyttelse af vindmøllevinger, 6. Beskyttelse af lejer og gearkasser, 7. Beskyttelse af elektriske systemer og kontrolanlæg, 8. Jording, 9. Arbejdssikkerhed, 10. Konklusioner og anbefalinger. Rapporten konkluderer overordnet, at de eksisterende IEC standarder 61024, 61312 og 61662 giver fyldestgørende anvisninger på hvorledes vindmøllens elektriske systemer kan beskyttes og anbefaler at der vælges beskyttelsesniveau I eller II i henhold til IEC61024 afhængig af møllens opstillingssted. Endvidere konkluderes at de generiske problemer i forbindelse med lynbeskyttelse af vindmøller er koncentreret omkring beskyttelse af rotoren og de tunge mekaniske komponenter dvs. hovedlejer, gearkasse og - men i mindre grad - generatoren. For rotorens vedkommende konkluderes, at et lynafledningssystem med et receptorpar i spidsen af hver af de tre vinger se ud til at være tilstrækkeligt for vinger op til 20 m længde. Rapporten konkluderer at yderligere arbejde er nødvendigt for at besvare bl.a. spørgsmål som: Er metoderne til vurdering af antallet af lynnedslag tilstrækkelig for møller med tiphøjder over 100m? Hvordan vurderes indfangningseffektiviteten for receptorsystemer i vindmøllevinger? Er lynparametrene jf. IEC standarderne tilstrækkelige? Hvordan beskyttes mekaniske hovedkomponenter bedst? Hvordan tages lokale forhold som lynhyppighed i betragtning?

Resultater

Projektforslaget blev godkendt TC88 i marts 1998 og en international projektgruppe dannet med deltagere fra USA, UK, NL, DE, SE, DK, FI og FR og med dansk projektleder. Arbejdet startede i efteråret 1998 og afsluttedes omkring årsskiftet 200/2001 med rapportens godkendelse efter international kommentering og afstemning. Rapporten blev slutredigeret i løbet af 2001 og fremsendt til IEC for publicering i januar 2002. Rapporten behandler i 9 kapitler emnet og afslutter i kapitel 10 med anbefalinger til fortsat arbejde indenfor området. Overskrifterne for de enkelte kapitler er: 1. Rammer for arbejdet, 2. Lyn og vindmøller, 3. Skadesstatistikker, 4. Vurdering af risikoen for lynskader på en vindmølle, 5. Beskyttelse af vindmøllevinger, 6. Beskyttelse af lejer og gearkasser, 7. Beskyttelse af elektriske systemer og kontrolanlæg, 8. Jording, 9. Arbejdssikkerhed, 10. Konklusioner og anbefalinger. Rapporten konkluderer overordnet, at de eksisterende IEC standarder 61024, 61312 og 61662 giver fyldestgørende anvisninger på hvorledes vindmøllens elektriske systemer kan beskyttes og anbefaler at der vælges beskyttelsesniveau I eller II i henhold til IEC61024 afhængig af møllens opstillingssted. Endvidere konkluderes at de generiske problemer i forbindelse med lynbeskyttelse af vindmøller er koncentreret omkring beskyttelse af rotoren og de tunge mekaniske komponenter dvs. hovedlejer, gearkasse og - men i mindre grad - generatoren. For rotorens vedkommende konkluderes, at et lynafledningssystem med et receptorpar i spidsen af hver af de tre vinger se ud til at være tilstrækkeligt for vinger op til 20 m længde. Rapporten konkluderer at yderligere arbejde er nødvendigt for at besvare bl.a. spørgsmål som: Er metoderne til vurdering af antallet af lynnedslag tilstrækkelig for møller med tiphøjder over 100m? Hvordan vurderes indfangningseffektiviteten for receptorsystemer i vindmøllevinger? Er lynparametrene jf. IEC standarderne tilstrækkelige? Hvordan beskyttes mekaniske hovedkomponenter bedst? Hvordan tages lokale forhold som lynhyppighed i betragtning?

IEC TC88 lynbeskyttelse

Key figures

Kategori

Deltagere

Kontakt