Kriterier for energimærkning af industrimaskiner i institutioner, storkøkkener mm.

På grundlag af kriterierne fra den engelske ordning for køle- og fryseskabe er der beregnet et energieffektiviseringsindeks: Apparatets elforbrug gennem 48 timer er afvejet med apparatets volumen for at finde det relative energiforbrug. Derefter er dette energiforbrug divideret med apparatets tærskelværdi for optagelse på positivlisten og ganget med 75 % for at nå frem til operationelle værdier, hvor gennemsnitsforbruget for markedets apparater svarer til et indeks på 100 (grænsen mellem mærkerne D og E). Samtidig er skalaen indrettet således, at ca. 40 % af markedets produkter kan mærkes med C eller bedre. Det skulle give incitamenter for producenterne til at effektivisere deres apparater, så det generelle niveau kan hæves.

Metodikken til fastlæggelse af energieffektivitetsindeks er afprøvet i praksis på et finsk Porkka køleskab af 600-liter typen med et nettovolumen på 461 liter. Køleanlægget er monteret i toppen af skabet. Der blev under testen målt et elforbrug på 6,352 kWh i løbet af de 48 timer. Det relative energiforbrug blev beregnet til 13,78 kWh/48 timer/m3 med et energieffektiviseringsindeks på 68,9 %, svarende til energiklasse B. Foruden en bedømmelse af hætteopvaskemaskinernes opvaskeevne blev det besluttet at lade standby forbruget indgå i kriterierne for det relative energiforbrug, da opvaskemaskiner står i standby tilstand i en relativt stor del af døgnet. Selv om støjniveauet er vigtigt for brugerne, er det fravalgt som kriterium, fordi det er for kompliceret og dermed for dyrt at måle. Kemikalieforbruget er også fravalgt, da det afhænger for meget af personalets adfærd.

Projektgruppens forslag til afprøvningsmetodik har været afprøvet på to forskellige maskiner hos to leverandører. Det gav anledning til mindre justeringer. Metoden forventes at blive udnyttet i større omfang, når Forbrugerstyrelsens prøvningsfaciliteter i løbet af efteråret 2005 er flyttet til Teknologisk Institut.