Nordic Built: Aktive tage og facader som led i bæredygtig renovering
Ideen med det foreslåede projekt er, at ”Aktive tage og facader” kan udvikles til et særligt styrkeområde i norden indenfor renoveringsområdet. Herved kan udviklingen i retningen af fremtidens aktive bygninger (Active House) bygge videre på allerede positivt gennemført udviklingsarbejde med passivhusbyggeri. Og ved at have et særligt fokus på Nordic Built Charteret (http://www.nordicinnovation.org/nordicbuilt/the-nordic-built-charter/) og Active House specifikationerne (www.activehouse.info), vil det også være muligt at basere sig på et stærkt fokus på ”performance” dokumentation.
I det danske boligselskab KAB’s boligrenoveringsprojekt ”Ellebo” i Ballerup, som udgør den danske del af den internationale arkitektkonkurrence Nordic Built Challenge, er der stor interesse i at udnytte forbedrede teknologier inden for aktive tage og facader. Her er undgåelse af kuldebroer i fokus, ikke mindst hvordan det sikres i praksis. Projektets partnere i Malmø har samme interesser og ønsker at arbejde med de foreslåede fuldskalatests.
Projektet vil desuden arbejde med BIPV løsninger i samspil med elbesparelser og optimeret decentral ventilation i forbindelse med renovering af københavnske skoler. Fuldskalatests af både ventilationsløsninger, elbesparende løsninger, BIPV solceller og overvågning heraf vil også blive gennemført i Island, Norge og Finland
Projektet har muliggjort en stærk udvikling af ledende nordiske kompetencer i bygningsrenoveringsområdet. Dette er opnået gennem skabelsen af offentlig-private partnerskabsmodeller for at støtte udviklingen mod næsten nulenergibygningsløsninger og tilhørende performance dokumentation.
Projektet har fokuseret på udviklingen af integrerede renoveringsløsninger. Dette har inkluderet præfabrikerede løsninger, som f.eks. facade- og loftelementer der vil kunne implementeres i bygninger og kan skræddersyes til de specifikke bygningsbehov. Dette koncept involverer både ”aktive huse” specifikationer og følger de ti parametre angivet i Nordic Built Charteret sammen med løsningerne for ”aktive tage og facader” generelt.
En række lejlighedsbygninger og skoleprojekter i de nordiske lande, som er repræsenteret i projektet, er blevet renoveret og anvendt som showcases for konceptet. En højniveau vurdering med performance dokumentation er inkluderet i showcasene.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Cenergia Energy Consultants | 1.59 mio. | 1.06 mio. |
Copenhagen real estate | 0.46 mio. | 3.50 mio. |
Boligselskabet KAB | 0.74 mio. | 5.52 mio. |
EcoVent | 0.46 mio. | 0.46 mio. |
Gate 21 | 0.37 mio. | 0.19 mio. |
KUBEN MANAGEMENT A/S | 0.53 mio. | 0.63 mio. |
GAIA SOLAR A/S | 0.37 mio. | 0.37 mio. |
Foreningen for Bæredygtig Byer & Bygninger | 0.06 mio. |