Oscillationsmålinger skal finde fejl på vindmøller

Projektet har udviklet et apparat, der kan overvåge og opdage fejl i vindmøllers sliddele som f.eks. lejer og tandhjul.
Projektbeskrivelse

Velfungerende tandhjul, gear og lejer vil normalt give en kontinuerlig let fløjtende lyd, medens vindmøllen arbejder. Turbineelementerne, som eksempelvis tandhjul i gear, vil køre ubesværet og interagere i hinanden, mens de producerer et stabilt vibrationsmønster. Lyd og vibrationer fra beskadigede gear og lejer vil, når de slår sig mod hinanden, skabe en unormalt peak i vibrationsoutputtet, og det er disse helt uundgåelige udfald, vi i fremtiden ønsker at basere en større del af vindmølleservicen på. Vi vil med udviklingen af måleinstrumenter, baseret på interferensanalyser, tilvejebringe en løsning og give vindmølleejeren, eller den der servicerer møllen, et tidligt advarselssignal om mulige alvorlige fejl. Vi vil lytte til møllen og give operatøren mulighed for at aflæse turbinens tilstand og dernæst optimere sin planlægning af service med langt større sikkerhed og præcision, end han kan i dag. Den teknologiske vinding i forhold til de traditionelt anvendte frekvensanalyser (FFT) ligger i målingerne, der med vores patenterede metode er væsentligt mere valide, samt at fejlene kan detekteres langt mere detaljeret og i et tidligere stadie. Ydermere er Oscillationsanalysen ikke afhængig af hastigheden turbinen kører med, hvilket har været en nøgleudfordring ved frekvensanalyserne. Den nye analysemetode er patenteret, og dens fordele er, at den er baseret på en matematiske og fysiske egenskaber, der svarer til de påvirkninger, der registreres af et øre. Reaktionerne er pulsbaserede, og i vores model bliver pulsen analyseret i hørbare frekvenskanaler. Outputtet fra disse kanaler er oscillerede impulser. Tidsaspektet i oscillationen er meget vigtigt for lydbilledet, og i vores analysemetode kan vi tilføre resultater, der er baserede på flere frekvenser, og som derfor er langt mere målsikre, end ved en (FFT) frekvensanalyse

Resultater

OrtoSense har udviklet en software der automatisk ved hjælp af oscillationsanalyse finder referencesignaler ved forskellige vindhastigheder på en vindmølles vitale dele. Hermed er den vigtigste del til apparatet udviklet. Men det lykkedes ikke at komme i hus med at udvikle apparat til tilstandsvurderingen. Dette skyldes, at den samlede pris på hardware og software er blevet for dyr.

Key figures

Periode:
2011 - 2014
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
1,30 mio.
Støttebeløb:
1,30 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
2,61 mio.

Kategori

Oprindelig title
Anvendelse af oscillationsmålinger til fejlfinding på vindmøllers mekaniske dele
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64011-0067

Dokumenter

Deltagere

ORTOSENSE WIND POWER ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
ORTOSENSE WIND POWER ApS 0.66 mio. 0.66 mio.
DAN SERVICE WIND A/S 0.48 mio. 0.48 mio.
JUST WIND DK ApS 0.10 mio. 0.10 mio.
X-Tream I/S Niels Elsnab m. fl. 0.07 mio. 0.07 mio.

Kontakt

Kontakperson
Ottosen, Carsten
Adresse

OrtoSense Wind Power ApS
Bregnerødvej 139
DK-3460 Birkerød
www.ortosense.com
Ottosen, Carsten , 23388830, co@ortosense.com
Øvr. Partnere: Windcare ApS; Just Wind DK ApS; X-Tream I/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk