PROSOFC

Målet med PROSOFC projektet er at øge robustheden af faststofbrændselscelle teknologien da dette er en væsentlig forhindring i at få teknologien ud til forbrugerne. For at opnå dette vil vi ved en forbedring af produktionen optimere styrken af brændselscellerne og sikre at styrken er større end simulerede termiske laster for givne driftsbetingelser
Projektbeskrivelse
Faststofoxid-brændselscelle teknologien tilbyder en effektiv omdannelse af brændsel til elektricitet, og er derfor en lovende kandidat i et fremtidigt elforsynings-system.Under drift udsættes brændselsceller for termiske laster, der afhænger af driftsbetingelserne. Lasterne er forholdsvis ukendte, da man ikke blot kan måle inde i en brændselscelle-stak. Desuden er styrken af brændselsceller varierende, da de er lavet af særlig keramik, der giver dem deres katalytiske og strømbærende egenskaber. Derfor er det på nuværende tidspunkt umuligt at sige præcist, hvad sikre driftsbetingelser er. For man kan ikke blot prøve sig frem, da nogle stakke kan overleve et sæt driftsbetingelser imens andre ikke kan pga. den varierende styrke.I PROSOFC projektet bestemmes cellerne og andre brændelscelle-stak komponenters statistiske fordeling af styrke ved særlige højtemperatur (~800°C) forsøg. Desuden søges styrken øget ved optimeret produktion af dem. Disse styrker sammenholdes med termiske belastninger bestemt med computermodeller. Computermodellerne er koblede multifysik modeller, der inkluderer: ladningstransport, varmestransport, gasstrømninger, elektrokemiske reaktioner og mekaniske spændinger. De fremkomne resultater testes slutteligt af på Topsøe Fuel Cell A/S's produktion og stakke.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
4,40 mio.
Støttebeløb:
2,20 mio.
Støtteprocent:
33 %
Projektbudget:
6,59 mio.

Kategori

Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
12236

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Henrik Lund Frandsen
Adresse
Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde 46775668
Email
hlfr@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk