Sikker og effektiv brintlagring

Projektet adresserer et nyt lagringsprincip, der er baseret på lagring af brint i form af ammoniak i såkaldte metal-amin-komplekser.
Projektbeskrivelse
Anvendelsen af brint som et led i energiforsyningen har i de senere år vundet stigende interesse i industrialiserede lande. Der er imidlertid store udfordringer inden for lagring af brint, før et sikkert og kompakt brintlager er udviklet. Hovedvægten af forskningen inden for brintlagring er fokuseret på de såkaldte komplekse hydrider baseret på alanater eller borater. Enkelte hydrider har lovende egenskaber, men lider generelt af en for lav hydrogen-densitet, for dårlig kinetik eller manglende reversibilitet. Tillige er alle hydrider meget reaktive over for ilt og vand, hvilket betyder, at omgang med stofferne er særdeles udfordrende. Projektet adresserer et nyt lagringsprincip, der er baseret på lagring af brint i form af ammoniak i såkaldte metal-amin-komplekser. Nogle af disse komplekser kan i kompakteret form indeholde over 100 kg brint pr. m3 og vil således overstige det amerikanske energiministeriums målsætning for brintkapacitet i år 2015 på 80 kg pr. m"3. I modsætning til hydriderne kan disse stoffer håndteres i atmosfærisk luft, og i forbindelse med frigivelsen af brinten fra materialet udledes kun vand og nitrogen som biprodukter. Lagringsmediet, et simpelt uorganisk salt, kan desuden 'genoplades'. Ammoniakken fremstilles allerede i dag i stor skala ud fra naturgas ved brug af kendte industrielle processer. Endvidere vil der i fremtiden vaere mulighed for at fremstille ammoniakken ud fra biomasse eller brint fremstillet ud fra elektrolyse

Key figures

Periode:
2005 - 2009
Bevillingsår:
2005
Egen finansiering:
1,51 mio.
Støttebeløb:
2,50 mio.
Støtteprocent:
62 %
Projektbudget:
4,01 mio.

Kategori

Oprindelig title
Sikker og effektiv brintlagring
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
ENMI 2104-05-0016

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
GRUNDFOS A/S
AMMINEX A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk