Solcelledrevet LED-lys i byrumsinventar - udvikling af fremtidens energibesparende lyskilde

Projektet vil integrere LED-lyskilder, solceller, batterier og elektronik som sikkerhedsskabende belysning i udendørsinventar som fx bænke, borde, affaldsstativer, cykelstativer og byskilte. Den type inventar kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til kabelforbundne og eldrevne uplightere og pullerter
Projektet har skabt et energimæssigt godt – og æstetisk flot - grundlag for videreudvikling og produktion af nye danske byrumselementer med integreret teknologi i form af energivenligt og CO2 neutralt lys.
Projektbeskrivelse

Projektet vil integrere LED-lyskilder, solceller, batterier og elektronik som sikkerhedsskabende belysning i udendørsinventar som fx bænke, borde, affaldsstativer, cykelstativer og byskilte. Den type inventar kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til kabelforbundne og eldrevne uplightere og pullerter

Resultater

Via samarbejdet mellem de 4 partnergrupper er der skabt 7 nye danske byrumsinventarer på design- og konceptniveau, udviklet innovative solcelle/lys-enheder og testet et udvalgt produkt hos Albertslund Kommune.

De 7 frembragte designs spænder over lysende sten, pullerter og siddemøbler, hvor teknologien er designet ind i produktet fra de allerførste streger. Det er teknologisk verificeret, at hvis man anvender de på verdensmarkedets bedste tekniske komponenter – og sammensætter og styrer disse intelligent via elektronik – kan de opstillede energimål opnås indenfor meget få år.

Der er opnået endog meget stor bevågenhed i offentligheden og hos flere af de kommende influenter (landskabsarkitekter/kommuner) – bl.a. ved avisartikler, udstillinger/messer og personlige besøg. Desuden har projektet opnået anerkendelse som årets bedste iværksætteridé i Erhvervsbladet og Københavns Kommunes Årets Solpris særpris samt nominering til ELFORSK Prisen 2008.

Albertslund Kommune har som den første kommune fået monteret en teststrækning med solcelledrevne lysende chaussesten(små brosten) - og disse er i foråret 08 under observation, inden produkterne via firmaet Out-sider skal sættes i reel produktion i efteråret 08.

Projektet har skabt et energimæssigt godt – og æstetisk flot - grundlag for videreudvikling og produktion af nye danske byrumselementer med integreret teknologi i form af energivenligt og CO2 neutralt lys.

Projektet tog udgangspunkt i kombinationen byrumsinventar, design og energieffektiv teknologi og har vist, at angribes dette område systematisk og med den rette blandede projektsammensætning, kan der på kort tid opnås gode resultater i form af potentielle energibesparelser indenfor lys i det offentlige rum – og ikke mindst eliminere de meget høje etableringsomkostninger ved at trække kabler i jorden.

Projektet, der er opstartet af iværksættervirksomheden Out-sider, kunne ikke være gennemført uden F&U-støtte. Projektet er nu i sin vigtige initialfase, hvor det via markedstests vil vise sig, hvor mange af de 7 skabte koncepter, der er bæredygtige til at blive bragt i løbende produktion, men Out-sider har allerede bekendtgjort, at det første produkt – Chaussestenen med lys – er på vej til markedet i både Danmark, Norge og Sverige i efteråret 2008.

Key figures

Periode:
2007 - 2008
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
0,75 mio.
Støttebeløb:
0,92 mio.
Støtteprocent:
55 %
Projektbudget:
1,67 mio.

Kategori

Oprindelig title
Solcelledrevet LED-lys i byrumsinventar - udvikling af fremtidens energibesparende lyskilde
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 339-013

Deltagere

OUT-SIDER A/S (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Mogensen, Ib
Adresse

Out-Sider A/S
Ulrik Birchs Alle 32
DK-2300 København S, Danmark
Mogensen, Ibim@out-sider.dk
Øvr. Partnere: CH-Armatur; Faktor 3; Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU); Københavns Energi; Odgård Design

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk