Udvikling af værktøj til implementering af energiøkonomiske køleanlæg med naturlige kølemidler

Der blev foretaget målinger på 3 køleanlæg til supermarkeder samt måling på 1 køleanlæg til køling af kontorer og serverrum. Køleanlæggene er udvalgt således, at de dækker over forskellige anlægstyper og størrelser, som man forventer at se i fremtiden. Målingerne er efterfølgende sammenlignet med simuleringer.

Resultatet af simuleringerne på køleanlæg til supermarkeder viser, at beregning af årsenergiforbruget kan foretages med en rimeligt høj overensstemmelse med måleresultaterne. Nøjagtigheden af beregningen afhænger primært af brugerens input – og dermed tidsforbrug. I de fleste tilfælde vil en meget nøjagtig beregning ikke være nødvendig, da den relative nøjagtighed af konsekvenserne ved at foretage forskellige besparelsestiltag er langt større – og sandsynligvis mere interessant.

Resultatet af simuleringerne på luftkonditioneringsanlæg viser, at nøjagtigheden mellem målinger og simuleringer er relativt lav. Anvendte input til bestemmelse af kølebehovet samt de klimatiske udeforhold har en meget væsentlig betydning for beregningsresultatet. Simulering vil således primært være anvendeligt til at beregne konsekvenserne ved at foretage forskellige besparelsestiltag, samt lave en relativ sammenligning mellem forskellige anlægstyper. I praksis kan man næppe forvente at være i stand til at lave en simulering, som meget nøjagtigt gengiver virkeligheden.

Simuleringerne og målingerne viser som supplement til de primære undersøgelser, at kølebehovet til køling af serverrum årligt er langt større end kølebehovet til nedkøling af kontorlokaler. Dette forstærkes ekstremt, hvis anlægget ikke er udstyret med frikølingsmuligheder til gratis køling af serverrum i vinterperioden.