Ultraformaling af halm øger dansk biogas produktion

Vi vil optimere halm som biomasse. Ved at formale halm, kan vi nedbringe opholdstiden i biogasreaktoren. Kornstørrelser på 0,5-1,5 mm. vil være langt lettere at omsætte organisk, og vi forventer at kunne reducere halmens opholdstid med ca. 30 % - samtidigt med, at vi øger gasudbyttet med 10-15 % i forhold til mere kompakte strukturer.

Projektbeskrivelse

Målet med dette projekt er at optimere halm som biomasse til biogas produktion. Ved finformaling af halm til granulat ⁄ pulver; Vi tror på at kunne reducere opholdstiden af det formalet halm i biogas reaktoren og øge gasudbyttet. Den lille partikelstørrelse giver en stor overflade af tør produkt/biomasse og vi forventer, at det vil være meget lettere at nedbryde sammen med gyllen i stedet for konventionelle metoder.
Biogasvinklen i projektet varetages af biogasanlægget hos svineproducent Peder Andersen, som i dag behandler gylle fra lokale svineproducenter i sit biogasanlæg. Den afgassede gylle og halm har en høj gødningsværdi og kan derfor genanvendes som ressource i landbruget for produktion af afgrøder.
Der er ikke tidligere gjort forsøg med biogasproduktion fra helt små fraktioneringer af halm, men det er vores begrundede formodning, at vi kan forøge gasudbyttet fra halmen med 10-15 % og reducere afgasningscyklussen med en tredjedel. Denne formodning bakkes op af især evaluering fra Landbrug og Fødevarer omkring biogasområdet og ressourcerne fra 2012.
Resultatet af projektet vil være et færdigudviklet demonstrationsanlæg.

 

Resultater

Halm er en meget tilgængelig samfundsressource, som har et stort potentiale som biomasse, men som for en stor dels vedkommende ikke anvendes. Ved at neddele og senere formale halmen vil man være i stand til at øge halmens brugsværdi for biogasanlægget. Dels vil halmen opnå en bedre forgasning, og dels vil formalet halm, når den er opblandet i gyllen blive nedbrudt og forgasset langt hurtigere end hele strå. Dermed øges biogasanlæggets kapacitet, og lønsomheden for producenten forbedres drastisk. Projektets formål har således været at udvikle en teknologi, der sikkert kan håndtere findeling af halm. En operation, der kompliceres af halmens væskeindhold og de relativt lange fibre, halmstråene er bygget op af. Det nye anlæg er færdigudviklet og implementeret som forsøgsanlæg hos samarbejdspartner Lynggaard Biogasanlæg og der er påvist højere biogasudbytter ved udnyttelse af den forbehandlede halm.

Key figures

Periode:
2015 - 2016
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
1,84 mio.
Støttebeløb:
2,25 mio.
Støtteprocent:
55 %
Projektbudget:
4,08 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
64014-0523

Dokumenter

Deltagere

EUROmilling A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
EUROmilling A/S 1.28 mio. 1.05 mio.
Lynggård svineproduktion ApS 0.96 mio. 0.79 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk