Vinduestype med smal rammekonstruktion og stort lys- og solindfald

Institut for Bygninger og Energi
Projektets formål er at undersøge muligheden for udvikling af en ny vinduestype med meget smalle rammeprofiler integreret i ruden, hvorved den samlede ramme/karmbredde reduceres med ca. 50% i forhold til traditionelle vinduer. Det transparente areal vil for et typisk vindue blive øget med ca. 20% hvilket er ensbetydende med 20% mere dagslys og 20% større solenergitilskud.
Projektbeskrivelse
To forskellige løsningsforslag, der begge anvender glasfiber armeret polyester profiler, vil blive undersøgt - dels en forseglet løsning og dels en meget svagt ventileret løsning. Sidstnævnte forventes at have en levetid der er sammenlignelig med øvrige bygningskonstruktioner (tag, vægge..). Udover det forøgede transparente areal i forhold til det totale vinduesareal arbejdes der med en forøget glasafstand, hvorved den traditionelle kuldebro i afstandsprofilet bliver reduceret. Den store glasafstand gør det muligt at anvende integreret solafskærmming og/eller natisolering i den meget svagt ventilerede løsning. Begge løsningsforslag vil blive undersøgt sideløbende i nært samarbejde med industrideltagerne og forventes at munde ud i fremstilling af prototyper for måling af total varmetabskoefficient og total solenergitransmittans samt for afprøvning under realistiske klimaforhold. Specielt bør kondensrisikoen i den meget svagt ventilerede løsning undersøges detaljeret gennem teoretiske analyser og reelle forsøg

Key figures

Periode:
1998 - 2002
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,28 mio.
Støttebeløb:
0,67 mio.
Støtteprocent:
71 %
Projektbudget:
0,95 mio.

Kategori

Oprindelig title
Ny vinduestype med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1213/98-0017

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
VELFAC A/S
FIBERLINE A/S

Kontakt

Kontakperson
Schultz, Jørgen M.
Adresse
Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Bygninger og Energi
Bygning 118
DK-2800 Lyngby, Denmark
Schultz, Jørgen M. (forskningslektor), 45251902, js@ibe.dtu.dk
Øvr. Partnere: VELFAC A/S; Fiberline Composites A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk