OTE-POWER - Termoelektrisk keramik til effektiv produktion af elektricitet fra overskudsvarme

Energieffektiviteten i mange industrielle processer kan forbedres ved at konvertere spildvarme til elektrisk energi vha. såkaldte termoelektriske materialer. OTE-POWER vil udvikle keramiske moduler, der kan modstå høje temperaturer, har høj effektivitet og samtidig kan produceres relativt billigt af ugiftige bestanddele.
Følger senere
Projektbeskrivelse
Mange industrielle processer udvikler en stor mængde spildvarme, som med fordel kunne udnyttes. En lovende måde at gøre dette på ville være at bruge termoelektriske materialer, som kan omdanne varme direkte til elektricitet og derved udnytte spildvarmen effektivt. De kendte termoelektriske materialer lever imidlertid ikke op til de teknologiske krav. Ud over at vise en stor termoelektrisk effekt skal et godt materiale også være stabilt ved høje temperaturer, indeholde ugiftige bestanddele og kunne fremstilles billigt. Keramiske materialer (oxider) er blandt de mest lovende kandidater, de har f.eks. vist en effekttæthed der er 4 gange større end solcellers, men i praksis er effektiviteten endnu for lav, og den skal derfor forbedres væsentligt. Målet med dette projekt er at udvikle og demonstrere et effektivt termoelektrisk modul baseret på oxider og med høj driftstemperatur. Projektet vil have to hovedeffekter: det er af stor videnskabelig betydning for udviklingen af fremtidens miljøvenlige energimaterialer, og en optimeret termoelektrisk konverter til høje temperaturer udgør en strategisk rute til at mindske CO2-udledningen ved at udnytte spildvarme. Partnerne i konsortiet har stor international ekspertise inden for termoelektrisk forskning og udvikling. Forskergrupperne bag dette forslag repræsenterer fem førende universiteter i Danmark, Japan og USA, mens fem danske industripartneres deltagelse sikrer stærke forbindelser til både teknologileverandører og slutbrugere. (ENMI web 21.12.2010)

Key figures

Periode:
2011 - 2016
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
3,60 mio.
Støttebeløb:
17,80 mio.
Støtteprocent:
83 %
Projektbudget:
21,40 mio.

Kategori

Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ENMI 10-093971

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 9.13 mio. 1.02 mio.
Aarhus Universitet 2.94 mio. 0.88 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 5.16 mio. 0.59 mio.
California Institute of Technology (Caltech) 0.28 mio.
Kyushu University 0.28 mio. 0.11 mio.
ALPCON A/S 0.52 mio.
RAIS A/S 0.12 mio.
HWAM A/S 0.12 mio.
Ballard Europe 0.12 mio.
FLS Miljø A/S 0.12 mio.

Kontakt

Kontakperson
Pryds, Nini
Adresse

Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Energikonvertering og -lagring (DTU Energikonvertering)
Risø Campus, Frederiksborgvej 399, Bygn. 227
DK-4000 Roskilde
www.energikonvertering.dtu.dk
Pryds, Nini , 46775752, nipr@dtu.dk
Øvr. Partnere: Aarhus Universitet (AU). Det Naturvidenskabelige Fakultet. Kemisk Institut; Aalborg Universitet (AAU). Afdeling for Energiteknologi; California Institute of Technology (Caltech); Kyushu University; Alpcon A/S; RAIS A/S; HWAM A/S; Dantherm Air Handling A/S; FLSmidth A/S

Email
nipr@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk