SmartGrid Fuel Call CHP på Bornholm

Projektet fokuserer på brændselscelle baserede kraftvarme enheder som aktive elementer i det kommende SmartGrid på Bornholm. Dette for-projekt vil analysere behovet og mulighederne så vel som de tekniske og økonomiske muligheder for at realisere brændselscelle baserede kraftvarme systemer i tilknytning til EcoGrid.EU.
Projektbeskrivelse

Større enheder med brændselsceller, elektrolyseanlæg og brintlagre kan være med til at stabilisere elnettet. Systemerne er klar til markedet og kan kobles til elnettet uden problemer.

Projektet har analyseret behovet og mulighederne for at bruge kraftvarmesystemer baseret på brændselsceller i tilknytning til EcoGrid EU, hvor 2.000 bornholmske forbrugere tester nye muligheder for at styre deres elforbrug. Det er der brug for i fremtiden i takt med, at en stigende andel af elproduktionen bliver baseret på sol og vind.

I EcoGrid EU forsøger man at styre forbruget via elprisen, der falder, når der er rigeligt med el. Deltagerne i EcoGrid EU får løbende informationer om prisen, og det gør det muligt at flytte elforbruget til de tidspunkter, hvor det er hensigtsmæssigt.

I nærværende projekt har Center for El og Energi på DTU Elektro foretaget en række simulationer af det bornholmske elnet. Her kan man se, hvor behovet for stabilisering af elnettet er størst, og hvordan brændselscellerne med tilhørende elektrolyseanlæg og brintlagre kan være med til at stabilisere elnettet. Anlæggene kan i dag leveres af Dantherm Power, og de kan ganske uproblematisk kobles til elnettet.

Med hensyn til mindre kraftvarmeenheder med brændselsceller på omkring 1 kW el har projektet vist, at de teknologisk set endnu ikke er helt klar til at kunne stabilisere elnettet. Der skal blandt andet arbejdes videre med brug af alternative brændstoffer som biogas, og det er nødvendigt at tilføre ekstra elektrisk kapacitet til anlæggene og indarbejde nye operationsstrategier.

Dantherm Power og DTU Elektro arbejder videre med disse udfordringer efter projektets afslutning og forventer at kunne introducere små kraftvarmeenheder i Smart Grid sammenhæng inden for ganske få år.

Key figures

Periode:
2011 - 2011
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
0,38 mio.
Støttebeløb:
1,59 mio.
Støtteprocent:
81 %
Projektbudget:
1,96 mio.

Kategori

Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
10644

Deltagere

Ballard Europe (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Ballard Europe 0.77 mio. 0.33 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.81 mio. 0.04 mio.

Kontakt

Kontakperson
peb@dantherm.com
Adresse

Dantherm Power A/S
Majsmarken 1
DK-9500 Hobro
www.dantherm-power.dk
Tlf. 40131898
 

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk