Energisyndere i lavenergibyggeri

Projekt 345-002 er relevant både i relation til den eksisterende (nyere) bygningsmasse og i relation til nybyggeri.

Projektet har i spor 1 udviklet et værktøj/metode, der giver mulighed for to ting: At udarbejde mere realistiske estimater af en bygnings energiforbrug i projekteringsfasen. Hermed er det mere sandsynligt, at krav til en bygnings faktiske energiforbrug kan blive indskrevet i udbuddet/kravspecifikationerne. Et sådant krav vil motivere alle parter til fokusere mere på energieffektivitet (dette er jf. konklusionerne fra 344-035 ikke tilfældet i dag!).

Endvidere kan værktøjet/metoden identificere de forhold/parametre, som er mest i kritiske i forhold til energiforbruget (allerede i projekteringsfasen). Dette kan motivere til stærkere fokus på energioptimering i design- og projekteringsfasen, samt give projekterende, udførende (og driftsfolk) indblik, hvad der er særligt kritisk for at opnå energieffektivitet. (Det er forskellige forhold/parametre, der er kritiske i forskellige bygninger.)

At udarbejde en post‐analyse, der med udgangspunkt i Be10 (eller Be06) beregningen samt vejrdata fra den pågældende lokation (GPS), CTS data og eksisterende forbrugsdata, kan identificere/forklare afvigelser (potentielle energisyndere) og hermed åbne op at identificere lavt hængende energibesparelser (samt at stille mere konkrete krav i forhold til energiforbrug til projekterende og udførende).

Ved at anvende projektets metode/værktøj sammen med Be10 kan man hermed både sætte fokus på Be10’s anvendelsesmæssige begrænsninger og samtidig gøre Be10 anvendeligt som et design- og projekteringsværktøj, et troværdigt forecast værktøj og et opfølgnings/fejlfindingsværktøj (efter idriftsættelse).

Resultaterne af projektet er i projektets spor 3 blevet præsenteret for flere kommuner (samt pensionsskaber), som vurderer det som uhyre interessant og relevant værktøj. Analysen i spor 3 viser, at der er et stort behov for værktøjet. I kommuner med stor befolkningstilvækst (København, Aarhus, Odense, Aalborg og det østjyske bybånd) opføres især mange nye daginstitutioner og skoler – og kommunerne er ikke tilfredse med bygningernes energimæssige performance. Herudover står mange kommuner overfor en stor vedligeholdelsesmæssig pukkel ift. deres eksisterende bygningsmasse. Her bør energirenovering tænkes rigtigt ind.

Værktøjet/metoden vil kunne ændre kommuners, bygherrer og byggebranchens nuværende store fokus på anlægsprisen i forbindelse med nybyggeri/renovering til også at inkludere et fokus på energiforbrug og byggekvalitet. Det vil være lettere og mere naturligt at indtænke drift og styring af en bygning allerede i udbuds-­‐ og design/projekteringsfaserne. Bl.a. har Københavns Kommune (der har et stort fokus på energiforbrug og som arbejder på at få byggeri og drift til at hænge bedre sammen) givet udtryk for en stor mulighed for at integrere værktøjet/metoden i deres byggeproces.

Dette er vigtigt, fordi analysen i spor 3 og erfaringerne fra spor 1 viser, at mange kommuner (og bygherrer generelt) i dag ikke har stort nok fokus på at indtænke drift og på at sikre sig, at bygningens energimæssige performance rent faktisk kan dokumenteres (jo bedre opløsning af forbrugsdata, jo bedre dokumentation).

Det udviklede værktøj/metode i projekt 345-­002 foreligger i dag i en ”håndholdt” Excel version. Excel versionen er ikke særligt brugervenlig, idet der for, at værktøjet kan fungere sammen med Be10-­beregningskernen, skal der foretages et stort antal interaktioner (beregninger) mellem Be10-­beregningskernen og inputvariable hver gang én inputvariabel ændres.

Som nævnt ovenfor, har ELFORSK bl.a. på denne baggrund ydet støtte til et nyt projekt, der i første omgang skal udvikle en kravspecifikation til udvikling af en efterfølgende software applikation, der kan automatisere beregningsprocessen og øge brugervenligheden. Som en del af udvikling af kravspecifikation vil der blive udarbejdet en forretningsplan og -model for softwareapplikationen. I forbindelse med udvikling af kravspecifikation og forretningsplan involveres en række rådgivere, bygherrer, kommuner og relevante myndigheder. Dette med henblik på at få deres input, men målet er også at skabe interesse for det nye værktøj (såfremt det skulle få støtte til endelig udvikling). Udover at være uhyre relevant i en dansk kontekst er projektet også relevant i en europæisk/international sammenhæng. Fx har man i England arbejdet meget med ”the performance gap”. Der er udviklet en ”guidance” af CIBSE (TM54). 345-­002 projektet tager dette arbejde videre på et højere og mere brugervenligt niveau.

Der må endvidere forventes at der vil udvikle sig et meget stort europæisk marked for nye produkter, som kan realisere målsætningen om næsten‐nul‐energibygninger.