Rensningsanlæg som energileverandør

Produktion/Udvikling

Renseanlæg kan blive energiproducerende enheder, der leverer el til en konkurrencedygtig pris. EnviDan og Per Aarsleff vil bygge denne type anlæg i Danmark og internationalt. Målet med dette projekt er at bygge et demonstrationsanlæg hos demo-værten, Aarhus Vand.

Projektbeskrivelse

I Egaa rensningsanlæg er planlagt ny teknologi- og procesudvikling. Målet er at styre renseprocessen, så anlægget bliver netto energi producerende. Der anvendes flere teknologier i "150% konceptet”, herunder en kold anammox proces, en ny metode til kulstofhøst, et avanceret kontrolsystem og en ORC (Organic Rankine Cycle) proces.

Kulstofhøsten og kontrolsystem er elementer i en ny, innovativ funktion, som skal sikre optimal styring af samspillet mellem Salsnes filtre, EssDe™ - og DEMON™ -processen; et samspil, der resulterer i en samlet reduktion af energiforbruget og en stigning i energiproduktionen.

Ved optimering af fordelingen af kulstofkilden mellem energiproduktion og energiforbrug, minimeres behovet for kulstofkilde i den aerobe behandling i aktiv slam tankene med henblik på at maksimere kulstofkilden, der er til rådighed for anaerob behandling i rådnetankene.

Projektet er nu i designfasen, og partneringsaftale er indgået mellem Aarhus Vand og konsortiet "Egå Renseanlæg", bestående af EnviDan og Per Aarsleff. Anlægsperioden er 32 måneder, efterfulgt af en eftervisningsperiode på 12 måneder, hvor processerne demonstreres og dokumenteres ift renseresultater og energieffektivitet.
Målet er at dokumentere de økonomiske, tekniske og miljømæssige fordele ved den nye renseproces og det tilknyttede styringskoncept. Resultaterne vil danne grundlag for en business case, som skal anvendes på såvel nationalt og internationalt plan.

Resultater

Målet med projektet var at opbygge et demonstrationsanlæg med Aarhus Vand som vært, ved at opgradere Egaa Renseanlæg. Gennem udvikling og kombination af innovative processer i det såkaldte "Egaa koncept" ønskede projektpartnerne at vise, at Egaa Renseanlæg kan opnå 100% netto elforsyning ved den nuværende belastning (90.000 PE) samt kan generere 50% mere elektricitet, end der bruges til den daglige drift ved fuld belastning (120.000 PE). Egaa Renseanlæg blev udvidet i 2015 - 2017 og benyttes i dag som referenceanlæg, og havde haft mere end 30 guidede ture siden projektets begyndelse. I de første 3 kvartaler af 2018 var den gennemsnitlige netto energiproduktion 121%, med en netto elproduktion på 83%. Som følge af de mange udfordringer, der har været i forbindelse med kulstof høsten, er den forventede 100% netto elproduktion ikke nået endnu. Yderligere optimering af processerne vil blive gennemført, og en stigning i netto energiproduktionen forventes i den kommende tid. Projektpartnerne arbejder fortsat videre med udvikling og optimering af processerne samt på den kommercielle strategi.

Key figures

Periode:
2015 - 2018
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
11,73 mio.
Støttebeløb:
8,22 mio.
Støtteprocent:
41 %
Projektbudget:
19,95 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64014-0565

Dokumenter

Deltagere

Aarhus Vand A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aarhus Vand A/S 5.52 mio. 8.28 mio.
EnviDan 1.18 mio. 1.18 mio.
PER AARSLEFF A/S 1.51 mio. 2.27 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk