Fuld skala osmotisk energigenerering fra geotermiske brønde
Målet med projektet er at demonstrere, at elektricitet produceret fra saltholdigt geotermivand kan produceres ved lave omkostninger. Til dette formål vil vi bygge et fuldskalademonstrationssystem og afprøve det på geotermianlæg. Dette kan sammenlignes med at bygge verdens første vindmølle.
Målet med dette project er at demonstrere i stor skala, at teknologien osmotisk energy (PRO) kan anvendes til energiproduktion på geotermiværker.
Teknologien er baseret på observationen, at der frigives energi når vand med forskelligt saltindhold blandes. Det har længe være kendt, at man kan producere energi ved at blande havvand og ferskvand – udfordringen har været at udnytte energipotentialet kommercielt. Dette gør vi ved at koble PRO-processen til produktionen af geotermisk varme baseret på koncentreret saltvand fra undergrunden.
SaltPower har udviklet konceptet siden 2014 i samarbejde med Aalborg Universitet og Danfoss, hvilket har resulteret i et lille pilotanlæg placeret på det geotermiske anlæg i Sønderborg. Når SaltPower bruges sammen med geotermisk varmeproduktion kan elektriciteten produceres ved meget lave omkostninger.
Projektet sigter mod at demonstrere en kontinuerlig energiproduktion ved tre forskellige lokaliteter, samt at videreudvikle nøglekomponenter (membraner, trykvekslere, styringssystem) til kontinuerlig, industriel brug. Projektets resultater vil blive dissemineret gennem traditionelle kanaler (hjemmesider, konferencer, artikler) samt via udstillinger, der skal nå et bredere publikum.
Formålet med projektet var at demonstrere kontinuert drift af saltkraftværker (osmoseanlæg) til el-produktion (~10 kW) fra geotermiske boringer på tre lokaliteter og i fuld skala. Som led i projektet skulle nøglekomponenter
i form af membraner, trykudligner og kontrolsystemer færdigudvikles.
Ved projektets afslutning havde konsortiet været i stand til at opskalere teknologien fra pilot til fuldskala demonstration og til at bruge resultaterne som basis for en vurdering af forretningspotentialet. Projektet fokuserede
oprindeligt på anvendelser i forbindelse med geotermisektoren, men undervejs har fokus ændret sig til saltindustrien, hvor betingelserne for osmotisk energi er højere. Som konsekvens blev systemet afprøvet hos
Nouryons saltfabrik i Mariager.
Projektets resultater har lagt grunden til at bringe løsningen frem mod markedsintroduktion, hvor saltindustrien er det primære marked. De værktøjer, der er udviklet i projektet, vil blive brugt som en del af den videre forretningsudvikling og til bedre at evaluere rentabiliteten af nye applikationer.
SaltPower har i løbet af projektperioden udtaget flere nye patenter med fokus på anvendelse af osmotisk kraftteknologi på kilder med høj saltholdighed, både geotermisk vand og saltformationer.
Semco Maritime har opnået erfaring i design og konstruktion af osmotiske kraftsystemer til vand med høj saltholdighed, herunder hvordan man betjener disse samt komponentvalg. Denne erfaring kan bruges som næste
skridt i forretningsudviklingen hos Semco.
På Aalborg Universitet har projektet givet mulighed for yderligere at styrke videngrundlaget inden for geotermisk energi og osmotiske membranprocesser.
Løsningen understøtter de politiske ambitioner om et fossilfrit energisystem frem mod 2050.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
SaltPower | 5.63 mio. | 3.75 mio. |
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | 0.82 mio. | 0.09 mio. |
SØNDERBORG FJERNVARME AMBA | 0.18 mio. | 0.27 mio. |
HGS | 0.18 mio. | 0.27 mio. |
Danfoss A/S | 0.49 mio. | 0.74 mio. |
SEMCO Maritime | 1.52 mio. | 2.27 mio. |
Toyobo | 0.84 mio. | |
Experimentarium | 0.59 mio. | 0.88 mio. |
DANFOSS UNIVERSE A/S | 0.59 mio. | 0.88 mio. |
Kontakt
Alsion 2
6400 Sønderborg
29370910