Haveparkaffald til haveparkflis (HPF)
Projektets mål er at tilvejebringe den bedst mulige teknologiske løsning på produktion af haveparkflis med acceptable tekniske specifikationer og samtidig bane vejen for et nyt marked dels ved at fremme kommunikationen om HPF, dels ved at søge afklaring på, om urenhederne kan bringes med under en bagatelgrænse og derved afgiftsfritages.
Der er politisk ønske om at Danmark skal forsynes med vedvarende energi og gerne med brug af egne ressourcer. Forbrænding af træ udfylder en stor rolle i forsyningen. Afbrænding af haveparkaffald (HPA) er en oplagt energikilde og blevet fritaget for affaldsforbrændingsafgift i 2010. Haveparkaffald udgør en årlig ressource på 1 mio. ton (MST 2019). To afgørende faktorer har dog hidtil begrænset anvendelsen af haveparkflis (HPF) i danske biomassefyr. Dels mangler der teknologiske løsninger til oparbejdning af haveparkflis med en anvendelig fysiske kvalitet, dels er brændslets indhold af urenheder en administrativ forhindring, idet SKAT pålægger afgift i tilfælde af urenheder. Projektet adresserer begge udfordringer. Gennem en forbedret teknologisk proces fra haveparkaffald til haveparkflis, opnås en bedre fysisk struktur og en større rensning for urenheder. Den uundgåelige rest af urenhed bliver målt og analyseret. Brændslet afprøves på tre flisfyrede værker med det dobbelte formål at afklare om kvaliteten af haveparkflis er acceptabel og om restfraktionen af urenheder kan brændes uden risiko for miljøet.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Københavns Universitet | 2.61 mio. | 0.08 mio. |
Komtek | 0.11 mio. | |
AFFALDSSELSKABET VENDSYSSEL VEST I/S | 0.11 mio. | |
Horsens kommune | 0.11 mio. | |
HJØRRING VARMEFORSYNING A M B A | 0.24 mio. | |
Fjernvarme Horsens A.m.b.A | 0.24 mio. | |
Kibæk Varmeværk A.m.b.a | 0.24 mio. | |
OP SYSTEM DANMARK A/S | 0.09 mio. | 0.06 mio. |
SØNDERBORG FJERNVARME AMBA | 0.02 mio. | |
Miljøstyrelsen | 0.02 mio. | |
Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S | 0.02 mio. | |
BIOMASSE BØRSEN ApS | 0.02 mio. |
Kontakt
Rolighedsvej 23
Frederiksberg C
Postnr.: 1958
Telefon: 40175040