Airmaster Decentral Varme, Ventilation og Air Condition enhed

AMHVAC er et lille, energieffektivt ventilationsanlæg - f.eks. til et klasselokale eller et kontor som klarer al opvarmning eller køling med en luft-luft varmepumpe. Det er ”decentralt” dvs. uden brug af kanaler, monteret direkte ved rummets ydervæg. Lydproblemer ved drift af varmepumpen indendørs løses innovativt ved hjælp af aktiv lyddæmpning, dvs. lyd fjernes ved at udsende "modlyd” med en højttaler.

Projektbeskrivelse

Airmaster A/ S, som er førende i Europa indenfor decentral ventilation, vil udvikle et decentralt ventilationsanlæg med indbygget reversible varmepumpe. Med decentralt menes ”uden kanaler” og et rum”. AMHVAC (AirMaster Heat, Ventilation and Air Condition) enheden vil varetage al klimatisk konditionering i et lokale med et ”intelligent” behovsstyret styresystem. Der findes pt. ikke en sådan decentral HVAC enhed på markedet, hvilket især skyldes de problemer der er forbundet med støj fra en varmepumpe som drives indendørs i forbindelse med ventilationen. Airrnaster har i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet teknologi til aktiv støj dæmpning, som er i stand til at håndtere problemerne. En væsentlig del af projektet vedrører integration af lyddæmpningen i anlægget. Andre dele vedrører termodynamisk dimensionering, mekanisk konstruktion, og styring. Udviklingen heraf vil bygge ovenpå allerede eksisterede Airmaster teknologi. Når det er udviklet, vil to demonstrationsanlæg blive installeret i hhv. en skole og i en modulbygning med henblik på klimatiske test. AMHVAC er målrettet markederne for skolerenovering og for modulbygninger i Nordeuropa, hvor Airmaster allerede har et stærkt fodfæste. Ydermere vil AMHVAC udvide vore markeder til områder som Nordamerika og Sydeuropa, hvor decentrale løsninger for airconditioning er udbredte. Vi forventer at AMHVAC vil skabe 30 nye arbejdspladser lokalt.

Resultater

Formålet med projektet var udvikling af en kompakt integrering af et decentralt, kanalfrit varmegenvindings- og ventilationsanlæg med en reversibel luft-til-luft-varmepumpe. Det integrerede, autonome anlæg skal opretholde både atmosfærisk og termisk komfort i et lokale gennem forsyning af frisk luft, køling og opvarmning efter behov på en energieffektiv måde, og med et intuitivt og simpelt brugerinterface. Alle formålene er indfriet.
 Det primære teknologiske resultat er en metode til at fjerne støj fra kompressoren, så denne kan monteres i et kabinet placeret indendørs uden at øge de lave lydniveauer fra ventilationsenheden. Metoden er indleveret som en international patentansøgning.
 Et vigtigt sekundært resultat med perspektiver, der rækker ud over denne type anlæg, er evnen til at drifte en modstrømsveksler i en ”flad” udførelse (lav byggehøjde egnet til loftsmontage) på en reversibel måde med enten varme- eller kølegenvinding, hvor der kan fjernes indvendig kondens på en effektiv måde i begge situationer.
 Et yderlig sekundært resultat af praktisk art er et system til detektering og fjernelse af kondens fra adskillige alternative kondensbakker med kun én pumpe og et minimum af slanger og ledninger. Anlægget er demonstreret ved fuldt operative prototyper ved flere feltforsøg i kontorer i Danmark. Produktet har potentiale til at udvide Airmasters geografiske marked langt ud over det nuværende, siden det er egnet til meget forskelligartede klimatiske vilkår. Produktet kan også udvide Airmasters marked med hensyn til de teknologiske udfordringer, Airmaster kan løse, siden de påtager sig flere aspekter af indeklimaet. Projektet har udfordret Airmaster på flere måder og således tvunget dem til at udvikle nye metoder og kompetencer både indenfor teknologisk udvikling og produktion, specielt med henblik på styresystem, termiske test samt produktion af varmepumper.

Key figures

Periode:
2015 - 2018
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
5,86 mio.
Støttebeløb:
3,16 mio.
Støtteprocent:
35 %
Projektbudget:
9,02 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64015-0048

Deltagere

Airmaster (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Airmaster 3.16 mio. 5.86 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk