CO2-GS - Miljøteknologi for geologisk lagring af CO2

Projektets formål er at udvikle miljøteknologi der bidrager til reduktion af atmosfærens indhold af drivhusgasser. Der skal udvikles værktøjer til den miljømæssige overvågning af den overfladenære grundvandszone i forbindelse med geologisk lagring af CO2, samt udvikles metoder til aktiv fjernelse af CO2 fra atmosfæren ved at øge CO2 optagelse i grundvandet.
​Projektet har undersøgt de potentielle miljørisici i tilfældet af et udslip fra et underjordisk CO2 lager. Der er udviklet modeller for trykforplantning når superkritisk CO2 injiceres i et lager på 3 km dybde samt for eventuelt CO2 migration til jordoverfladen igennem væske og gas faser.
Projektbeskrivelse
Projektets overordnede formål er at undersøge miljømæssige aspekter ved lagring af CO2 i undergrunden, samt udvikling af metoder til fjernelse af CO2 fra atmosfæren. I projektets første del videreudvikles en numerisk kode, til at beregne de fysik-kemisk transformationer i grundvandet; fra en superkritisk fase til en væske/gas CO2 blanding. Med koden genereres modelscenarier af reservoir respons på injektion af superkritisk CO2 og mulige effekter på grundvandets trykforhold og saltindhold vurderes. Desuden udvikles der geofysiske målemetoder til påvisning af CO2 i forskellige tilstandsformer i undergrunden. Effekten af eventuelle udslip af CO2 på grundvandets kemiske kvalitet, som følge af geokemiske reaktioner med bjergarter, undersøges ved laboratorie- og feltforsøg. Projektets anden del vil udvikle metoder til aktiv fjernelse af CO2 fra atmosfæren. Ideen er den, at grundvandsmagasiners naturlige CO2 oplagring kan forøges ved at påvirke CO2 indholdet i det infiltrerende vand. Optag af CO2 i vandet kan forøges som følge af reaktioner med mineraler, der tilsættes jordbunden, og på denne måde indfanges CO2 fra atmosfæren. Dette koncept skal undersøges i en række feltstudier på arealer, hvor jordbunden ikke indeholder kalk. Hvis konceptet viser sig bæredygtigt, vil det være muligt at integrere CO2 fjernelse fra atmosfæren med optimale arealanvendelser
Resultater
Projektet har undersøgt de potentielle miljørisici i tilfældet af et udslip fra et underjordisk CO2 lager. Der er udviklet modeller for trykforplantning når superkritisk CO2 injiceres i et lager på 3 km dybde samt for eventuelt CO2 migration til jordoverfladen igennem væske og gas faser. Risikoen for saltvandspåvirkning af drikkevandsmagasiner er også undersøgt ved modellering.
Der er udført et CO2 injektionseksperiment, i en overfladenært aquifer, for at undersøge hvordan et CO2 udslip i givet fald ville påvirke grundvandssammensætningen. Injektionsforsøget er også brugt til at undersøge mekanismer for transport af CO2 gas i undergrunden, samt for at udvikle geofysiske metoder som kan detektere CO2 i undergrunden.
Projektet har også undersøgt muligheder for at øge CO2 mængden der er opløst i det infiltrerende grundvand og dermed oplagring i undergrunden. Dette er sket i felt og laboratorium forsøg hvor kalk og knust beton affald er tilsat jordbunden for at øge den opløste CO2 mængde.

Key figures

Periode:
2010 - 2014
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
6,50 mio.
Støttebeløb:
20,00 mio.
Støtteprocent:
75 %
Projektbudget:
26,49 mio.

Kategori

Oprindelig title
CO2-GS - Miljøteknologi for geologisk lagring af CO2
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ENMI 09-067234

Deltagere

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Postma, Dieke
Adresse

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Geokemisk Afdeling
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
www.geus.dk
 

Email
dip@geus.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk