Dansk mikrokraftvarme baseret på brændselsceller, fase 3

Erfaringerne fra kraftvarmeenhederne i fase 2 blev brugt i denne afsluttende fase af mCHP til at teste yderligere 100 enheder hos projektets to værtsteams i hhv. Sønderborg og på Lolland. Denne testfase har ledt direkte frem mod udvikling af fuldt kommercielle mikrokraftvarmeanlæg, baseret på danske brændselsceller.
Formålet med projektet har været at udvikle og demonstrere små effektive og miljøvenlige mikrokraftvarme-anlæg, der kan forsyne private husstande med el og varme til erstatning af olie- og naturgasfyr. Teknologien i projektet er endvidere afprøvet i forhold til at indgå i Smart Grid-løsninger.
Projektbeskrivelse
Projektet 'Dansk mikrokraftvarme (mCHP) baseret på brændselsceller, fase 3' inkluderer 3 faser som fører frem til en demonstration af 100 'næsten kommercielle' mCHP hos næsten normale slutbrugere. Denne beskrivelse vedrører fase 3 af projektet. Med udgangspunkt i erfaringerne fra fase 1 og 2 og forskning/udvikling hos projektets partnere vil 100 mCHP units blive designet, bygget og testet under fase 3. De 100 mCHP units vil blive udviklet, bygget og testet af et industriteam, og efterfølgende opstillet hos slutbrugere af 2 værtsteams: DKmCHP Øst på Lolland og DKmCHP Sys i Sønderborg. Værtsteamene vil sørge for at enhederne bliver installeret og serviceret under demonstrationen. Projektet vil finansiere omkostninger relateret til udvikling, bygning, tes og monitorering af enhederne under demonstrationen. mCHP enhederne vil blive overgivet til de to værtsteams for demonstration i projektperioden
Resultater

I fase 3 er der gennemført et større antal demonstrationer af forskellige typer af mikrokraftvarme-anlæg i tre forskellige byer i Danmark. I brintlandsbyen Vestenskov på Lolland blev der demonstreret 32 mikrokraftvarme-anlæg baseret på såkaldte lavtemperatur brændselsceller med brint som brændsel. Et elektrolyseanlæg i Vestenskov har produceret brinten, der blev distribueret til mikrokraftvarme-anlæggene via et nedgravet lokalt distributionsnet. Brændselscellevirksomheden IRD i Svendborg har produceret disse brintfyrede anlæg.

I Varde er der i fortrinsvis private husstande demonstreret i alt 20 mikrokraftvarme-anlæg baseret på lavtemperatur brændselsceller med naturgas som brændsel. Endelig er der Sønderborg gennemført demonstration af to mikrokraftvarme-anlæg baseret på højtemperatur brændselsceller med naturgas som brændsel. De demonstrerede anlæg i Varde og Sønderborg er produceret af Danterm Power, og Topsoe Fuel Cell har leveret højtemperaturbrændselscellerne, der indgår i de demonstrerede anlæg i Sønderborg.

Demonstrationerne i Vestenskov og Varde har været succesfulde navnlig i forhold til anlæggenes høje virkningsgrader (effektivitet), et omfattende antal af driftstimer og anlæggenes egnethed til anvendelse i Smart Grid-sammenhæng. Omvendt har demonstrationen af mikrokraftvarme-anlæggene baseret på højtemperatur brændselsceller i Sønderborg vist, at denne brændselscelleteknologi stadig er umoden, selvom der også her blev opnået høje virkningsgrader.

Der er gennem projektets 3 faser skabt et bredt samarbejde i industrien, og der er skabt værdifulde erfaringer, som er af stor betydning for videreudviklingen af mikrokraftvarme-anlæggene hen imod kommercialisering.

Fase 1 og 2

I fase 1 blev prototyper på brændselscellebaserede mikrokraftvarme-anlæg udviklet og efterfølgende testet i laboratorium. Baseret på resultater og erfaringer herfra blev der i fase 2 udviklet og gennemført en succesfuld demonstration af to typer af brændselscellebaseret mikrokraftvarme-anlæg hos i alt ni slutbrugere. Anlæggene blev testet i private husstande, i virksomheder og i offentlige bygninger.

Key figures

Periode:
2009 - 2015
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
70,16 mio.
Støttebeløb:
27,94 mio.
Støtteprocent:
28 %
Projektbudget:
98,10 mio.

Kategori

Oprindelig title
Dansk mikrokraftvarme baseret på brændselsceller, fase 3
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
33033-0333

Dokumenter

Deltagere

SEAS-NVE STRØMMEN A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
SEAS-NVE STRØMMEN A/S 0.57 mio. 1.23 mio.
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 3.02 mio. 6.03 mio.
HALDOR TOPSØE A/S 5.31 mio. 10.99 mio.
Ballard Europe 11.68 mio. 25.38 mio.
COWI A/S 0.38 mio. 0.76 mio.
IRD Fuel Cells A/S 6.19 mio. 10.45 mio.
Ørsted A/S 0.80 mio. 2.32 mio.
Syd Energi 0.76 mio.
SEAS-NVE STRØMMEN A/S 12.24 mio.

Kontakt

Kontakperson
Søgaard, Ole
Adresse

SEAS-NVE
Hovedgaden 36
DK-4520 Svinninge
www.seas-nve.dk
Søgaard, Ole , 70292303, ljo@seas-nve.dk
Øvr. Partnere: IRD Fuel Cells; Topsoe Fuel Cell; PowerLynx; Dantherm; DONG Energy A/S; DGC; COWI A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk