Deltagelse i IEA Wind TCP Task 26: Cost of Wind Energy - fase 4
Det primære formå med IEA Wind TCP Task 26 er at samle og formidle viden om omkostningen ved vindenergi for at forstå historiske, aktuelle og fremtidige trends ved at anvende konsistente og transparente metoder. Udover omkostningsperspektivet arbejder projektet også med at forbedre forståelsen af værdien af vindkraft i energisystemet.
Projektet sikrer fortsat dansk deltagelse i IEA Wind TCP Task 26: Cost of Wind Energy - fase 4. Projektets formål er at udarbejde, dele og formidle vide om de teknologiske fremskridt indenfor vindkraftteknologien. Ea Energianalyse og DTU Management Engineering har deltaget i tidligere faser af IEA WIND TCP Task 26 og bidraget væsentligt til de opnåede resultater indenfor samarbejdet. I fase 4 fortsætter Ea Energianalyse og DTU Management Engineering arbejdet og bygge videre på de tidligere gode erfaringer i den internationale arbejdskreds, som samler nogle af verdens bedste eksperter indenfor området.
Projektet består af tre arbejdspakker (AP):
-
AP1: Historiske omkostninger, udviklinger og drivere indenfor vindkraft på land og hav
-
AP2: Fremtidige omkostninger, udviklinger og drivere indenfor vindkraft på land og hav
-
AP3: Analyser af værdien af vind
De danske deltagere har stor erfaring med energisystemmodellering og analyser, og leverer med denne baggrund et væsentligt bidrag til IEA Wind TCP Task 26. De analyserede omkostningstendenser for både land- og havvind bekræfter en fortsat omkostningsreduktion for vindkraft, som kombineret med markedsværdianalyser viser vindkraftens konkurrencedygtighed. I forbindelse med task-samarbejdet blev der udarbejdet metoder til at kunne skabe fair sammenligning af resultater for udbud af havvind på tværs af regioner. Vedrørende fremtidige omkostninger for vindenergi, peger en ekspertundersøgelse foretaget af IEA Wind Task gruppen på et betydeligt omkostningsreduktionspotentiale for vindkraft frem mod 2050. Et internationalt teknologikatalog for vindkraft beskriver de forskellige aspekter, der driver omkostningerne ved vindkraft, og hvordan de varierer globalt.
En analyse af hybridanlæg af vind og batterier i det europæiske elmarked peger på, at potentielle fordele kræver omhyggelig optimering og forventes primært i soldominerede dele af systemet. Vindmøller med lav(ere) vindhastighed (lavere specifik effekt) vil ofte give et bedre forhold mellem merværdien af produktionen på elmarkederne og de ekstra omkostninger.
Task 26’s arbejde er formidlet gennem præsentationer, workshops, rapporter og videnskabelige artikler og giver politiske beslutningstagere, energiplanlæggere og modelleringseksperter information om både tidligere og fremtidige aspekter ved vindkraft.
https://www.ea-energianalyse.dk/da/projekter/1282-iea-wind-task-26-omkostninger-ved-vindenergi/
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
EA ENERGIANALYSE A/S | 1.06 mio. | 0.70 mio. |
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 0.44 mio. | 0.19 mio. |
Kontakt
Gammeltorv 8, 6.sal,
1457 København K
Tlf.: +45 60 39 17 12