Eleffektiv, passiv klimatisering af fremtidens kontorbygninger - Forprojekt

Projektet har fokuseret på tre metoder af passiv klimatisering dvs. naturlig ventilation, jordkøling og nattekøling, der sker optimal udnyttelse af kølepotentialet i udeluften og i jorden ved bygningerne. Projektet begyndte med erfaringsopsamling og analyse af udvalgte bygninger fra Centraleuropa og Nordiske lænder. Baserede på indsamling og bearbejdning af erfaringer og eksempler lavedes en undersøgelse af strategier for passiv køling. I denne rapport præsenternes beregninger i Be06 og BSim.

Formålet med beregningerne i Be06 var at finde kølepotentialet ved forskellige kølingsstrategier. Dette er blevet gjort ud fra både en kvantitativ vurdering, hvor størrelsen på reduktionen af kølebehovet er vurderet, samt ud fra en vurdering, hvor der er blevet defineret en effektivitetsfaktor, som er defineret som forholdet mellem reduktion i kølebehovet og forøgelse i andre energibehov. Ved vurderingen efter effektivitetsfaktorerne var den bedste kølingsstrategi uden sammenligning naturlig ventilation. I Be06 giver den naturlige ventilation kun positive bidrag i energiregnskabet i form af en reduktion i kølebehovet, og hvis dette sammenholdes med at naturlig ventilation også er en kvantitativ god kølingsstrategi, så er denne kølingsstrategi en overlegen vinder i testen.

BSim simuleringer er blevet, for at kontrollere beregningerne som er foretaget i Be06. Det første beregningseksempel i BSim tog udgangspunkt i den styring som er implementeret i Be06, og var på den måde en direkte kontrol af beregningerne i Be06. I det andet beregningseksempel er styringen ændret til en mere realistisk styring, som det kunne tænkes implementeret i en virkelig bygning. Dette beregningseksempel er lavet for at synliggøre det faktiske kølepotentiale i de undersøgte kølingsstrategier.

I Be06 var den bedste kølingsstrategi naturlig ventilation, men i kontrolberegningen hvor parametrene fra Be06 blev implementeret i BSim blev det vist at den kvantitative effektivitet var noget overdrevet. Resultaterne for implementeringen af solafskærmningen som kølingsstrategi efter styringen fra Be06 gav ikke helt samme resultat i BSim og Be06, men tendensen var tydeligt den samme. I det sidste BSim eksempel, hvor styringen er ændret, så solafskærmningen kun er aktiv, når der er problemer overophedning i bygningen. Denne ændring gør, at solafskærmning både ud fra en kvantitativ vurdering og ved sammenligning af effektfaktorer er den bedste kølingsstrategi i det sidste BSim eksempel.

Begge Bsim eksempler viser entydigt, at det kvantitative kølepotentiale ved ventilation i arbejdstiden er meget begrænset. Specielt den forcerede ventilation i arbejdstiden viser sig at være en dårlig kølingsstrategi, da forøgelsen i energi i ventilatordrift er næsten lige stor som reduktionen i kølebehovet.

Som det sidste blev belysningsstyring vurderet som en kølingsstrategi. Implementeringen af belysningsstyring har ingen stor effekt på kølebehovet, og derfor er det ikke nogen god kølingsstrategi.

For mere information se SBis hjemmeside: http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/eleffektiv-passiv-klimatisering-af-fremtidenskontorbygning/