Husholdningernes energiforbrug - dataanalyse

Som en integreret del af projektet har Søren Leth-Petersen gennemført en ph.d.-uddannelse. Ph.d.-afhandlingen indeholder fem artikler: (1) Demand for Space Heating in Apartment Blocks: Measuring Effects of Policy Measures Aiming at Reducing Energy Consumption. (2) Micro Econometric Modelling of Household Energy Use: Testing for Dependence between Demand for Electricity and Natural Gas. (3) Imputing Consumption from Income Tax Registers. (4) Residential Demand for Heating in Liberalised Electricity Markets. Evidence from Denmark and Norway. (5) Habit Formation in the Consumption of Energy by Households. Resultater: (1) indeholder en analyse af energiforbrug i boligblokke. I denne artikel evalueres betydningen af en række politik-tiltag, som har været rettet mod at begrænse forbruget af energi i boligblokke. Resultaterne viser blandt andet, at grønne afgifter ikke har haft nogen stor effekt på kort sigt i denne del af boligmassen. Samtidig viser studiet, at Energikonsulentordningen ikke har haft nogen stor virkning. I (2) estimeres en model, hvor datagrundlaget er baseret på registerinformationer om familier i enfamilie ejerhuse. Familiernes forbrug er observeret i 1996. Dette studie er baseret på en relativt afgrænset stikprøve. Dette har muliggjort en meget detaljeret modellering, hvori blandt andet betydningen af det samlede husholdningsbudget og familiesammensætningen analyseres. Resultaterne viser blandt andet, at tekniske forhold betyder mere end familiesammensætning, når man kigger på naturgasforbruget: Børn påvirker ikke forbruget af naturgas. Det vil sige, at det er boligens karakteristika, der bestemmer forbruget af naturgas frem for antallet af børn. Samtidig kvantificeres det, hvor stor betydning byggereguleringer har haft. Når man kigger på forbruget af elektricitet viser det sig, at familiesammensætningen har stor betydning. Antallet af børn har betydning for det samlede forbrug i en husholdning. Mindre overraskende viser resultaterne, at forbruget stiger med indkomsten. Modellen er også estimeret på data fra forbrugsundersøgelsen, som er repræsentativ for hele befolkningen, jf. (4). Resultaterne fra (1) bekræftes. Disse resultater har stor betydning for analyser af blandt andet fordelingsmæssige virkninger af grønne afgifter. Analysen i (2) viser også, at der ikke substitueres mellem elektricitet og naturgas, når apparatbestanden holdes uændret, dvs. på kort sigt. Dette er i modsætning til i Norge, jf. (4), hvor husholdninger ofte har varmekilder, som er baseret på elektricitet i sammenhæng med andre typer varmeudstyr, som benytter andre energiformer. Det betyder, at norske husholdninger som udgangspunkt er bedre i stand til at substituere mellem forskellige energityper på kort sigt og dermed udnytte de kortsigtsprisvariationer, der opstår, når elektricitetsmarkedet liberaliseres. Et af problemerne med at bruge registerdata til forbrugsanalyser er, at man mangler information om husholdningernes samlede forbrug (og dermed opsparing, givet man kender indkomsten). 1 (2) løses dette problem ved at anvende en regnskabsmæssig sammenhæng mellem forbrug, indkomst og ændringen i formuen mellem to på hinanden følgende år. Validiteten af denne metode undersøges i (3). Resultaterne viser, at metoden er gyldig for en stor del af husholdningerne i datamaterialet. Dette resultat er af stor betydning for brugen af administrative registre til forskning i forbrugsadfærd i fremtiden. Den sidste artikel (5) benytter det registerbaserede datasæt til at analysere, om der er vaner i husholdningernes forbrug af el og naturgas. Emnet er blandt andet interessant, fordi der i forbindelse med oplysningskampagner ofte refereres til vaner. Vanedannelse implicerer blandt andet, at forbruget af energi er stigende over livsforløbet. Undersøgelserne viser, at den traditionelle økonomiske definition af vaner ikke giver en god beskrivelse af dataene. Datamaterialet tyder på, at husholdningerne benytter sig af simple tommelfingerregler, når de træffer beslutninger om forbrug af energi. Ændringer i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse: a) Den oprindelige projektbeskrivelse foreslog at inddrage aggregerede data i modelleringen af husholdningernes enerigforbrug. Det har vist sig, at det med de tilgængelige metoder og data ikke har været muligt at modellere energiforbruget i hosholdningssektoren på tilfredsstillende vis. Der er udarbejdet et arbejdspapir, hvor en model er forsøgt estimeret. Dette arbejdspapir er tidligere indleveret sammen med årsrapporten for 2001. Som følge af disse erfaringer er det ikke forsøgt at estimere en model ved både at inddrage mikro- og makrodata. b) Der er blevet gennemført to delprojekter, som ikke var en del af den oprindelige projektbeskrivelse. For det første er der i samarbejde med Bodil Larsen, Runa Nesbakken og Bente Halvorsen (SSB, Norge) gennemført et komparativet studie, hvor en model for husholdningernes energiforbrug er blevet estimeret på både danske og norske data. Resultaterne er omtalt ovenfor. Derudover er der gennemført et studie, jf. (3) som undersøger, om de administrative registre kan bruges til forbrugsforskning. Resultaterne herfra er positive og vil have stor betydning for fremtidig dansk forbrugsforskning