IEA Bioenergy - Deltagelse i Task 39 og 42 i 2010-2012

Projektet er et internationalt IEA-projekt inden for bioenergi. Projektet havde til formål at fremme international udveksling af ideer, forskningsresultater og national status inden for teknologisk fremskridt og markedsentréer for dels flydende brændstof som f.eks. bioethanol, dels for el og varme.
Projektbeskrivelse

Projektet omhandler deltagelse i de to internationale netværk under IEA Bioenergy, Task 39 ''Commercialization of 1st- and 2nd-Generation Liquid Biofuels from Biomass'' samt Task 42 ''Biorefineries: Co-production of Fuels, Chemicals, Power and Materials from Biomass'' i den næste treårsperiode 2010 til 2012. Formålet med deltagelsen i IEA Bioenergy Tasks 39 og 42 er at fremme udviklingen af bioraffinaderier til omsætningen af biomasse til kemikalier og produktion af biobrændstoffer (flydende samt el og varme). Dette sker ved udveksling af information omkring national status ( teknisk, videnskabelig og politisk), i forhold til opbygningen, udviklingen og demonstration af teknologier til omsætning af biomasse til energi og kemikalier. Endvidere fungerer deltagelsen i Task 39 og 42 som en platform til eksponering af dansk industri og forskning. Opgaverne for deltagerne i Task 39 er at levere information og analyser af politiske, markeds og implementeringsmæssige aspekter, som vil hjælpe med til at fremme kommercialiseringen af 1. og 2. generations biobrændstoffer. Desuden skal arbejde være med til at stimulere et fortsat forsknings- og udviklingsarbejde frem mod en kosteffektiv produktion af 2. generations biobrændstof, herunder bioethanol. Endelig er en opgave at distribuere information til aktører inden for området. Formålet med Task 42 er at afdække global status og potentiale inden for bioraffinaderier og indsamle information omkring nye teknologier til bæredygtig, integreret, energi- og kosteffektiv produktion af kraft-varme, biobrændstoffer til transportsektoren, biobaserede produkter (kemikalier og materialer) samt foder og fødevarer. Denne information skal danne grundlag for at nationale og internationale myndigheder kan fastlægge strategier og politiske retningslinjer inden for fremme af udnyttelsen af biomasse til bioenergi. Samtidig vil industrielle aktører kunne udnytte informationen til at målrette deres R&D og give retningslinjer for de mest lovende og bæredygtige værdikæder inden for udnyttelse af biomasse. Blandt opgaverne er: a) Afdække politiske strategier for implementering og understøttelse af forskning og demonstration af teknologier til produktion af 2. generations biobrændstoffer (Task 39); b) Afdække og øge forståelsen for problemer omkring integration og brugen af biobrændstoffer i den eksisterende infrastruktur (Task 39); c) Identificere de mest lovende biobaserede produkter som vil kunne produceres sammen med biobrændstoffer og øge værdiskabelsen i processen (Task 42); d) Udarbejde et strategidokument ''Adding Value to the Sustainable Utilisation of Biomass on a Global Scale - Biorefinery'' (Task 42); e) Udarbejdelse af landerapporter, indsamling og formidling af status vedr. R&D og implementering af biobrændstoffer (Begge); f) Afholdelse af møde og workshop i Danmark i 2012 (Task 39 og muligvis sammen med 42)

Key figures

Periode:
2010 - 2012
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
0,11 mio.
Støttebeløb:
0,34 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
0,52 mio.

Kategori

Oprindelig title
Deltagelse i IEA Bioenergy Task 39 og 42 i 2010-2012
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Journalnummer
64009-0229

Dokumenter

Deltagere

Københavns Universitet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Københavns Universitet 0.34 mio. 0.11 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jørgensen, Henning
Adresse

Københavns Universitet. Skov og Landskab. Afdelingen for Skovdrift og Træprodukter
Rolighedsvej 23
DK-1958 Frederiksberg C
www.sl.life.ku.dk
Jørgensen, Henning , 35331500, hnj@life.ku.dk
Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk