REBECa - Anvendelse af biobrændstof i transportsektoren
REBECa er et integreret projekt, som på baggrund af fremskrivninger af vækst i trafikken har udarbejdet en række scenarier for selvforsyning med biobrændstoffer til vejtransporten og analyseret konsekvenserne heraf for emissioner til luft og jord. Der er blandt andet udført analyser af scenariernes konsekvenser for energiforbrug, CO2-udledning og velfærdsøkonomi. Scenarierne bygger på en stigende iblanding af biobrændstoffer frem til 2030. Desuden antages det, at 1. generationsbioethanol baseret på hvedekorn i stigende grad afløses af 2. generationsbioethanol baseret på halm, og at biodiesel er RME, som er baseret på raps. Scenarierne illustrerer, at målet om ti procent vedvarende energi til vejtransporten eksempellvis kan nås gennem en væsentlig forøgelse af rapsproduktionen, men uden at ændre landbrugets dyrkning af foder til den animalske produktion. Modsat øges importen af fødevare- og industrielle afgrøder. Effekterne på belastning af miljøet er ikke entydige, idet emissioner til jord og luft er både positive og negative. Et lille bidrag til luftforureningen fra vejtransporten for nogle stoffer (NOx og CO) er dog forsvindende i forhold til den generelle sænkning af emissionerne som følge af EU-lovgivning. Under de anvendte antagelser vil der være en velfærdsøkonomisk gevinst ved at producere 2. generationsbioethanol, mens 1. generationsbioethanol og biodiesel produceres med tab. Disse beregninger er dog usikre og stærkt afhængige af priser på olie, halm og andre kritiske antagelser. (Forskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller, nr. 37, sept. 2011)
REBECa projektet har i en integreret analyse undersøgt hvorledes opfyldelsen af politiske mål for vedvarende energi i vejtrafikken (10 % andel i 2020) kan ske igennem anvendelsen af biobrændstof, og hvilke implikationer det kan have for en række energimæssige, miljømæssige og økonomiske forhold. Et scenarieforløb med større ambitioner (25 % andel i 2030) blev også analyseret.
En fremskrivning af den danske udvikling i vejtrafikken på kort og mellemlang sigt (2020 - 2030), og det resulterende energiforbrug blev lagt til grund for referenceforløbet. For scenarierne blev iblandingsprofilen af biobrændstof fastlagt, samt fordelingen mellem biodiesel (RME) og bioethanol. De valgte afgrøder var hvede og raps. Trafik-emissioner til luft fra denne iblanding blev modelleret og fordelt geografisk, og effekterne på luftkvalitet estimeret. Behovet for biomasse (1. generations hvede og raps) udmøntedes i analyser af landbrugets mulighed for at imødekomme dette behov, og af de resulterende ændringer i arealanvendelsen. Der blev også gennemført en integreret analyse af emissioner, energiforbrug og økonomisk ressourceforbrug, idet resultaterne fra well-to-wheel analyse og velfærdøkonomisk analyse blev sammenkoblet inden for samme analytiske ramme. En række delprojekter belyste andre aspekter af indfasningen af biobrændstof.
Sammenstillingen af velfærdsøkonomisk effekt, emissionskonsekvenser og ændringer i energiforbrug baseret på den samme analysemodel giver et bredere grundlag for at vurdere de samlede effekter af scenarierne for introduktion af biobrændstof, idet de tre typer effekter ikke altid peger i samme retning. Således viste analyserne et velfærdsøkonomisk tab ved at erstatte 1 kg fossilt brændstof med 1 kg 1. generations bioethanol eller 1 kg RME, mens en gevinst findes ved 2. generations bioethanol. Samtidig var reduktionen i energiforbrug og CO2 udledning størst for RME. Resultaterne viste dog også, at der er store usikkerheder forbundet med disse analyser, idet de er stærkt påvirkede af antagelser om eksempelvis oliepris, hvedepris, anvendelsen af halm og sideprodukter, ligesom effekter på arealanvendelse udenfor Danmark (iLUC) ikke er medtaget.
Key figures
Kategori
Deltagere
Kontakt
Frederiksborgvej 399
DK-4000 Roskilde, Danmark
dmu.au.dk/
Frederiksen, Pia , 87158539, pfr@dmu.dk
Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU); Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Transport (DTU Transport); Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Kemiteknik (DTU Kemiteknik); Københavns Universitet. Institut for Sundhedsvidenskab; Teknologisk Institut. Aarhus; DONG Energy A/S; Dansk Petroleumsindustri
