SMART GRID-Styring til Kolding Central Renseanlæg
Der etableres Smart Grid software til styring på Kolding Central Renseanlæg (KCR). Styringen skal automatisk optimere elforbrug og -produktion på anlægget, i forhold til variationen på elpriser, tilstrømning og afløbskvalitet, således at der fortrinsvis forbruges eksternt købt el, når elprisen er lav, for herved at reducere elforbruget i perioder, hvor elprisen er høj. Styringssoftwaren skal ligeledes udvikles til at give et forecast på afstrømningen i afløbssystemet, så systemet kan udnyttes som bufferkapacitet under hensyntagen til forventede tørvejrs- og regnperioder, og herved bidrage til omfordeling af energiforbrug. Projektet består af 2 hovedfaser, hvor softwaren udvikles, testes og idriftsættes successivt, idet der startes på renseanlæggets energiforbrugende processer, herefter optimeres på afstrømningen fra kloaksystemet og endeligt optimeres på energiproduktionen fra biogas på renseanlægget.
Der er udviklet Smart Grid software til styring på Kolding Central Renseanlæg (KCR). Styringen optimerer automatisk elforbrug på anlægget, i forhold til variationen på elpriser, tilstrømning og afløbskvalitet, således at der fortrinsvis forbruges eksternt købt el, når elprisen er lav, for herved at reducere elforbruget i perioder, hvor elprisen er høj.
Dette betyder nye muligheder for fleksibelt elforbrug med besparelse på eludgifter, miljøgevinst i form af reducering af CO2 udledning, og i form af reducering af udløbskoncentrationer til recipient.
Softwaren er udviklet, testet og idriftsat således KCR automatisk skruer op og ned for indpumpning og renseprocessen i forhold til elprisen på spotmarkedet.
BlueKolding A/S er dermed med til at sikre større balance og stabilitet på det danske elmarked med et fleksibelt energiforbrug.
Projektet er afløst af projekt BlueGrid
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
KRÜGER A/S | 1.01 mio. | 1.51 mio. |
Kolding spildevand | 0.10 mio. | 0.10 mio. |
Actility sa | 0.21 mio. | 0.09 mio. |