Strukturændringer i økonomien, teknologisk udvikling og energiefterspørgslen

Ved fastlæggelse af rammerne for den langsigtede energi og miljøpolitik er en forståelse af de faktorer, der påvirker energiefterspørgelsen af væsentlig betydning. Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvorledes de økonomiske strukturer og adfærdsbaserede strukturændringer i et samspil med den teknologiske udvikling i enkeltbrancher og politisk/regelbaserede ændringer i energisystemet påvirker udviklingen i den langsigtede energiefterspørgsel. I en generel indledning redegøres for den historiske udvikling i dansk energiforbrug som baggund for betydningen af strukturudvikling og teknologiske fremskridt. Der er tale om betydelige strukturændringer i energiforbruget i dette århundrede både mht. vækst i energiforbrug og mht. sammensætning af energiforbruget på endelige aftagere og på energityper. Der er i Danmark en lang tradition for energiplanlægning og derfor også for fremskrivninger af energiforbrug. Fremskrivninger har været foretaget med forskellige typer af modeller, men den overvejende del af fremskrivningerne har været baseret på meget detaljerede tekniske modeller med hovedvægt på energi-forsyningssektoren og de offentlig regulerede og planlagte forsyningsnet. Med det kraftigt regulerede energiforsyningssystem i Danmark har dette været naturligt. En række mere makroøkonomisk baserede analyser og fremskrivninger har vundet indpas i de senere år. Indledningen indeholder endvidere en gennemgang af væsentlige begreber og forklaringsparametre ved modellering af langsigtet energiforbrug. Teknologiske fremskridt spiller en meget væsentlig rolle for langsigtet energiforbrug. Dette emne anses i den internationale miljø- og klimadebat for et meget centralt indsatsområde for muligheder for at reducere den globale miljøbelastning fra den økonomiske aktivitet. I model-sammenhæng er det endvidere en af de mest centrale antagelser for langsigtede fremskrivninger af energiforbrug. En række nyere udenlandske empiriske modeller har forsøgt at endogenisere innovation indenfor miljøvenlige teknologier og analyseret konsekvenser for miljø- og energipolitik. Dette er et emne af stor forskningsmæssig interesse fra et energipolitisk synspunkt. Diffusion af energiteknologier er et andet væsentligt element af teknologiske fremskridt og er behandlet i det andet papir i afhandlingen. Teknologidiffusion er af væsentlig betydning for de kort til mellemfristede muligheder for at begrænse væksten i energiforbrug og emissioner. Forskellige former for modellering af diffusion findes, hvoraf årgangsmodeller er en mulig modelramme at beskrive diffusion i. Endvidere er årgangseffekten betydelig i en model for forsyningssektoren, hvor investeringer i kapitalapparatet har en meget lang fysisk levetid. Årgangseffekten er i en apparatmodel med en stor bestand og en relativ stor og jævnt forløbende årlig udskiftning af apparater ikke særlig betydelig. Strukturændringer er emnet for et andet papir der beskriver og analyserer udviklingen i energiteknologi i Danmark i kombination med evt. strukturændringer af det danske udenrigshandelsmønser. Der er kun en indikation af at energi i intensive virksomheder har klaret sig ringere end gennemsnittet af danske fremstillings-virksomheder. En anden væsentlig sammenhæng mellem energiteknologi og udenrigshandel udgøres af eksportpotentialet af de nye miljøvenlige energiteknologier. Udenrigshandelsmønstre er endvidere emnet for en dekomponeringsanalyse. I den gennemførte analyse er tre delelementer af ændrede handelsmønstre søgt identificeret: 1) ændrede importkvoter for råvareinput i dansk produktion, 2) ændrede importkvoter for endelig indenlandsk eftersprøgsel og 3) ændrede eksportandele for dansk produktion. Den samlede effekt var umiddelbart forventet at have været en reduktion i energiforbruget som følge af ændrignerne i udenrigshandelsmønstret. Det modsatte resultat frem kom hovedsageligt som følge af en forskydning i handelsbalancen fra et betragteligt underskud i 1966 til et betydeligt overskud i 1992. I det omfang denne forskydning kan betegnes som en strukturændring har ændringen i udenrigshandelsmønstret (balancen) bidraget til en forøgelse af energiforbruget i fremstillingssektoren på omkring 10% over den betragtede periode