Nedbrydningsmekanismer i polymer solceller

Solceller baseret på polymer (plastik) materialer har nået et niveau hvor ydelsen (op til 5%) er tilstrækkelig til mange lavenergianvendelser. Teknologien er simpel og tilbyder lave produktionsomkostninger og store produktionsvoluminer. Det er muligt med denne teknologi at fremstille 100.000.000 kvadratmeter solcelle pr. år med relativt simpelt produktionsudstyr svarende til arealet for Samsø. Med en moduleffektivitet på 1% svarer dette til en produktionskapacitet på 1 GW eller et atomkraftværk. En realistisk produktionspris er helt ned til 1-10 DKr m-2 ved så store produktionsvoluminer som nævnt ovenfor. Den største (og eneste) forhindring for anvendelse af plastiksolceller har hidtil været den korte levetid under belysning. Dette fænomen har modtaget lille opmærksomhed og der har indtil dette projekt startede kun været få rapporterede studier. Vi havde ved projektets start opnået operationelle halveringstider under fuld belysning på 5-10 dage (l2 timers dage, 1000 W m-2, AM1.5). Vore indledende studier af nedbrydningen for plastiksolceller med en given geometri havde vist at den simple antagelse, at nedbrydningen hovedsageligt skyldes luftens ilt ikke var korrekt. For at forstå og løse problemet omkring den fysiske, kemiske og fotokemiske nedbrydning af plastiksolceller blev dette projekt startet. Sigtet med projektet var at opbygge forståelse for nedbrydningen i en sådan grad at mere langt levende plastiksolceller kan fremstilles