Plug’n’ play facade med bygningsintegrerede solceller

Projektet omhandler udvikling og demonstration af intelligente, omkostningseffektive selvstændige facadeunits med indbyggede solceller og solafskærmende screens. Alt laves præ-fab og vil kunne opbygges modulært og sættes sammen uden kabling, men med indbyggede han/hun stik. Mulighed for opladning til batteri som energikilde til solafskærmning.

Projektet omhandler udvikling og demonstration af intelligente, omkostningseffektive selvstændige facadeunits med indbyggede solceller og solafskærmende screens. Alt laves præ-fab og vil kunne opbygges modulært og sættes sammen uden kabling, men med indby.

Projektbeskrivelse

Projektet med plug’n’ play facaden har til formål at udvikle og demonstrere et intelligent og omkostningseffektivt byggeelement med indbyggede solceller. Gennnem brug af præ-fabrikation og modul opbygning, vil produktet omkostningseffektivt være et ”hyldeprodukt” som bygherrer i fremtiden kan benytte i deres byggeri. Både med nuværende Bygningsreglement BR10, samt de kommende BR15 og BR20 er kravene til energirammerne hver gang strammet med 25 % ift. Forrige Bygningsreglement. Det sætter ydeevnekrav til isolering af klimaskærmen og på sigt endog positivt bidrag til energirammen for at kompensere for energitab til fx ventilation. Derfor er der behov for nye smarte facadeløsninger, der kan bidrage til at overholde de krav der sættes til bygningerne. HS Hansen har et veludviklet og helt unikt facadesystem, der er modulopbygget i units og meget hurtigt at montere på byggepladsen. Netop montagetiden og lukning af bygninger er en meget vigtig ting for en optimeret byggeproces. Ønskes det solceller på facaden vil en samtidig integrering af solceller i disse units kunne skære yderligere i tidsplaner for et projekt, og spare væsentlig tid og dermed penge for entreprenør og bygherre. Ses der på det samlede facadebranche volumen i Danmark (facader, vinduer, døre, m.v.) er det en samlet omsætning på ca. 1,2 mia. kr/år. Antages der en gennemsnitlig ca. salgspris på 3000 kr/m2 bliver der installeret ca. 400.000 m2/år. Vi anslår at det bygges ca. 150.000 m2 facader, og er godt 25 % af fladen direkte eller tilnærmet syd-vendt vil potentialet for solceller være på ca. 40.000 m2 hvoraf halvdelen eller 20.000 m2 kan være solceller. Der er således potentiale for integration af 2,0 MWp solceller i nybyggeriet hvis den specifikke effekt i solcellerne er på 100 W/m2 eller derover hvilket stort set drejer sig om alle typer solceller. De materieler der i dag benyttes i facader kan fx være glas og farvet glas (emalit), som koster mellem 600-400 kr/m2, eller natursten (15 mm opklæbet løsning) som koster 600-1000 kr/m2 (ekskl. Underlag). Integreres der fx tyndfilm solcelleelementer i facadesystemet, vil solprisen andrage ca. 1000 kr/m2. Der vil således på den rene overfladepris være tale om samme pris eller en merpris på op til 60 % afhængig af materialevalg. Benyttes der mere ”forædlede” materialer som poleret sten eller granit i facaden, vil der ligefrem være tale om en besparelse ved vælg af solceller. Tages hele solcelleinstallationen med i betragtning (solceller + invertere + kabler mm.), vil der ved anvendelse af præ-fabrikation løsningen være en system besparelse på mellem 40-60 % hvis der kun regnes med grundprisen på facaden fratrækkes. Markedets efterspørgsel efter sådanne løsninger vil være stigende i årene frem – og det gælder også på eksportmarkedet hvor HS Hansen har forespørgsler på facader i både Sverige og Norge.

Resultater

Projektet formål var at udvikle og demonstrere intelligente, omkostningseffektive selvstændige facadeunits med indbyggede solceller og solafskærmende screens. Alt skulle laves præfab og kunne opbygges modulært og sættes sammen uden kabling, men med indbyggede han/hun stik. Der skulle samtidigt være mulighed for opladning til batteri som energikilde til
solafskærmning.
Projektets resultat er blevet et facadekoncept, hvor solcelle og inverter er installeret i et præfabrikeret facadeelement. Dette element kan monteres på samme måde som de omkring liggende elementer. Efter montage forbindes solcelleelementet til et strømførende system i monteret i bygningen.

Key figures

Periode:
2014 - 2015
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
1,29 mio.
Støttebeløb:
0,92 mio.
Støtteprocent:
42 %
Projektbudget:
2,20 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
1936-0007

Dokumenter

Deltagere

HSHANSEN A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
HSHANSEN A/S 0.42 mio. 0.66 mio.
Teknologisk Institut 0.31 mio. 0.50 mio.
GAIA SOLAR A/S 0.19 mio. 0.13 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk