Værktøj til systemoptimering - opdatering og videreudvikling

Der kan opnås betragtelige energibesparelser ved at dimensionere elmotordrevne maskinsystemer rigtigt fra start. I ELFORSKs "Den store Blå om systemoptimering" er det samlede besparelsespotentiale opgjort til 1.200 GWh. For at indfri dette potentiale skal et tidligere udviklet elektronisk værktøj til systemoptimering videreudvikles og opdateres.
Med dette projekt er systemoptimerings-værktøjet (Motor System Tool, MST) komplet. Det kan nu håndtere alle væsentlige applikationer i industrien som trykluftkompressorer, kølekompressorer og hydraulikpumper.
Projektbeskrivelse

Der kan opnås betragtelige energibesparelser ved at dimensionere elmotordrevne maskinsystemer rigtigt fra start. I ELFORSKs "Den store Blå om systemoptimering" er det samlede besparelsespotentiale opgjort til 1.200 GWh svarende til 19 % af det nuværende elforbrug til motordrevne maskinsystemer i industrien. For at indfri dette potentiale skal et tidligere udviklet elektronisk værktøj til systemoptimering videreudvikles og opdateres. Den teknologiske udvikling der er sket inden for motorsystemer betyder at der vil ske en opdatering her og applikationsdelen vil få tilføjet trykluftkompressor, kølekompressor og hydraulikpumper. Endelig indbygges en funktion, der på baggrund af en tidligere kortlægning (tabelopslag) kan give et estimat over besparelsespotentialet i en virksomhed. Brugervenligheden af værktøjet øges i form af let tilgængelige udskriftsmuligheder og slutrapporter, der kan sammenlignes og importeres i andre rapportgenereringsværktøjer.

Resultater

I Den store Blå om systemoptimering er der foretaget en grundig kortlægning af elforbruget til motordrevne maskinsystemer samt en vurdering af det tekniske besparelsespotentiale ved systemoptimeringen. I Den store blå om Systemoptimering ses, at det samlede besparelsespotentiale er opgjort til 1.200 GWh svarende til 19 % af det nuværende elforbrug til motordrevne maskinsystemer i industrien eller 15 % af industriens nuværende elforbrug. Det er et ganske betragteligt besparelsespotentiale. 

Det har været nødvendigt at videreudvikle og optimere på værktøjet for at realisere det store energibesparelsespotentiale. 

Med dette projekt er systemoptimerings-værktøjet (Motor System Tool, MST) komplet. Det kan nu håndtere alle væsentlige applikationer i industrien som trykluftkompressorer, kølekompressorer og hydraulikpumper. 

Den avancerede energiberegner-del i værktøjet er videreudviklet og kan håndtere de forskellige reguleringsformer, som benyttes i før og efter situationen. Det er de typisk anvendte reguleringsformer for de forskellige applikationer. 

Værktøjet kan nu foruden asynkronmotorer og permanentmagnet motorer (PM-motorer) også håndtere synkron reluktans motorer (SRM eller SynRM), som er en relativ ny teknologi inden for elmotorer. 

Sidst er der udviklet et kursusforløb, som skal give branchens aktører en grundig indføring i værktøjet for både optimering af eksisterende maskinsystemer og design af nye systemer eller væsentlige ombygninger af eksisterende maskinsystemer. I kurset undervises der i hvilke målinger og registreringer, som er nødvendige i forbindelse med systemoptimering, hvordan de udføres og hvordan de skal tolkes. 

Key figures

Periode:
2016 - 2019
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
1,38 mio.
Støttebeløb:
1,20 mio.
Støtteprocent:
47 %
Projektbudget:
2,58 mio.

Kategori

Oprindelig title
Værktøj til systemoptimering - opdatering og videreudvikling
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
ELFORSK 348-011

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk